søndag den 3. april 2011

Mellemlanding

ADVARSEL TIL MIN LÆSER:  


ALT kan misforståes, men i så fald er INTET forstandigt livsgode indrømmet!  

***


International stammer ordmæssigt set fra latin – altså fra dén romantiske rationalitets kulturarv, som løber i de oldtidsfund af institutionelle gentagelser, vi desværre stadigvæk kløjs i på dansk og europæisk grund. Og derfor også døjes med internationalt set.
Jeg, Jens Haarup Mortensen af almindelig menneskehjertelig, vikongelig oplysningstro dansk afstamning, oversætter af samme grund international til mellemlande. – At mellemlande kender vi, når vi tager på rejse med fly og skal mellemlande i et andet land, en anden lufthavn, førend vi atter er på vej til det valgte rejsemål. Det jeg sigter på med brugen af ordet er dog noget andet, nemlig forhold mellem lande, herunder naturligvis deres befolkninger. Med andre ord skal mit skriftlige bidrag her handle om Det Internationale Samfund, der vist nok også med et andet udtryk kaldes Verdens-samfundet.

Under alle omstændigheder drejer det internationale samfund sig om forholdene mellem lande og deres befolkninger. Herunder de samfundskulturelle, menneskelige forskelle, der dels bare opstår, når vi lever og handler, og som vi derfor ikke kan undgå at bemærke – dels på grund af de historiske møder eller sammenstød, vi har haft mellem hinanden gennem tiderne på grund af alt for ringe livsoplysning som samfund mellem lande og deres respektive befolkninger. Sammenstødene opfattes ofte ganske forvrænget, når folkeviddet udtaler sig om sådanne; En fjer bliver til fem høns kaldes den mellemmenneskelige omstændighed på et dansk ordsprog, der mig bekendt er forfattet og kundgjort i et eventyr af H.C. Andersen - når snakken går!

Når jeg nu er født og opvokset i Danmark og når mine forældre og forfædre flere slægtsled tilbage er født og opvokset i Danmark, ja så kender jeg ganske enkelt Danmark og det danske per menneskefolkelig natur i lyset af det danske klima. Jeg opfatter mig først og fremmest som et menneske og sådan set som en ligeværdig hjerteligt levende person med en krop, der ser ud som menneskets krop almindeligvis ser ud. Jeg har arme og ben, en mave, der knurrer, når jeg er sulten, et tarmsystem, der gør, hvad det skal, når jeg skal af med ufordøjelighedernes rester, samt en kønsdrift og en forstandig set hjertelig oplysningsdrift, der ligeledes virker som den skal, for nu også at give det som eksempel. Sådan set føler, sandser og opfatter jeg mig ikke som særlig anerledes, jeg mener, for mig er det indlysende, at man som menneske er givet en krop, der er som den er og virker som den skal ud fra sine medfødte drifter og egenskaber.

Den menneskelige natur, jeg, som just skitseret, er, vokser ikke desto mindre op i et land, der kaldes Danmark. Det betyder mange ting for mig, fordi det er her, i og med det danske samfund, at jeg er blevet elsket og opdraget. Først af mine forældre, siden deres venner, henad vejen også i skolen med sine mange hjertegode lærer og i øvrigt blandt mennesker af samme alder som jeg, i forbindelse med forskelligt oplysende foreningsarbejde, har været heldig at deltage i. - Min barndom er foregået ud fra min families hjem på en gård og bærer derfor præg af gårdlivets glæder, såsom arbejde, pligter og en fri natur. Da jeg havde lært at cykle og var dygtig nok til at færdes på vejene, fik jeg lov til at cykle hen til nabo-drengene og lege. Senere cyklede vi også til fodbold i den nærliggende landsby. De havde nemlig en gymnastik-og-idrætsforening. Det var også her, i den landsby, at vi gik i skole og lærte at læse og skrive; at regne matematisk; formning og håndarbejde; engelsk og tysk; sløjd; husgerning og orientering, der bestod af fagene geografi, historie og biologi. Det sidste var spændende, for håndarbejdet kendte jeg jo hjemmefra – jeg kunne dog godt lide at tegne.

Set ud fra den baggrund, den omgivelse, som jeg jo så som sagt er vokset op med på livsglad og lærerig vis - skal jeg først og fremmest sige, at jeg finder det yderst beklageligt, når jeg hører om menneskebørn fra fjernere egne end de danske, der ikke på lignende vis oplever en hjertegod, lærerig og dermed samfundsudviklende opvækst på jord, i deres land. Sådan er hjertet nemlig hos almindeligvis gode danske børn – ja for sådan noget bliver vi kede af at høre om - og senere, som voksen, er det derfor også i en ikke uvæsentlig grad bestemmende for den danske befolknings tilgang, ja Danmarks tilgang til at hjælpe andre samfunds menneskelige vilkår. Altså sågodt vi kan, uden at sætte vort eget helt over styr eller på den anden ende!!!

Og videre skal jeg da også gerne som voksende, hvad især sidstnævnte angår, nemlig i lyset af min tid med livets samfund på dansk jord, på tilføjende vis sige: at jeg kraftedme ikke længere finder mig i den usle form for selvretfærdighed – misundelse og dumhed - der opstår blandt nødramte befolkninger og samfundsforetagender, når de hører, at vi har haft det godt med det samfund, vi og vore danske forfædre har kæmpet for at bygge op gennem et dels 1000 år gammelt kongerige, dels for 160 år siden med hjertelig stemmeret, hjertelige oplysning- og undervisningspligt, hjertelig ytringsfrihd-og-ytringspligt til den ende samt folkevalg omkring livsopretholdende folketing. Fremfor alt dog bare gennem almindelige indrømmelser af gudlivets egen, sandselige og ærlige oplysning ved sit vikongelige hjertes krop, derudfra omkring vor natur, vort klima, vore medmennesker og vækstvilkår.

Naturkatastrofer rundt omkring i verdens lande kan vi som mennesker ikke helt og aldeles tage højde for, men vi kan jo godt have forskellige former for beredskab og nødhjælp klar, så de værste følgevirkninger af sådanne ødelæggelser kan afbødes og pågældende land med sin befolkning atter komme på fode igen. Og her tænker jeg især på de pågældende landes og nabolandes egen evne til at gøre noget, hjælpe til. Holland ville f.eks. ikke have klaret sig nær så godt, hvis ikke de havde sørget for at bygge kraftige dæmninger til forhindring af oversvømmelse. – Måske findes der også råd for at forhindre tsunamier som følge af jordskælv under vand, i form af bølgebrydere omkring det japanske kontinent? Det håber jeg for de elskværdige japanere; her må ingeniørkunsten kunne hjælpe.

Krig derimod og de samfundskultur-historiske følgevirkninger deraf i pågældende befolkninger, FØJ FOR SATAN!Krig, borgerkrig, revolution og lignende opstår på baggrund af åndssvage samfundsforhold, altså samfund, hvis befolkningsmæssige holdning, adfærdsmønstre og grundopfattelse af liv og ledelse svarer til spyfluers forplantningsforhold. Med åndssvage samfundsforhold mener jeg med andre ord lande, der ikke formår at lade deres befolkninger komme til orde, så hørt kan blive og pågældende samfund kan udvikle sig på samhørigt levende, livsglad, sandfærdig og ærlig måde med sine samtidige. Og så fremdeles naturligvis også med agtelse for deres nabolande, så et udvekslende, handlende og samarbejdende virke kan foregå. Ellers ædes kødet op.

Man kan også sige, at krig opstår, når mennesket eller en gruppering af mennesker i et land, blandt en befolkning, føler sig undertrykt, udelukket, fattige eller på anden vis truet på livet. Og videre måske ligefrem dyrker sig selv i en sådan  liv-, menneske- og samfundsop-fattelse; kanske på grund af angst forbundet med skriftens kulturer, ja kanske lidt ligesom naturfolk blev skræmte over akademiserede og såkaldt skriftkloge kulturfolks mærkelige åndsmåde med livet på jord; de elskede grønlændere f.eks. Angsten skyldes, efter min mening, rationalitets-kulturens tegn-tekst-og-tal-fikserede, mere eller mindre teknokratiske blændværk, jeg mener, den unaturlige eller opkørte opfattelse af menneskets ellers naturligvis ret inderlige behov for at finde tegn på glad og velfungerende liv: at sandse, mærke og forstå. Prøv at tænke på, hvor megen naturlig livsglæde grønlændere har søgt at give til Danmark; ikke mindst fordi vi i sin tid ærligt talte for den; desværre nok også gjorde det på baggrund af ret store, romantiske sorger på det europæiske kontinent, der videre fik os til at drikke endnu mere mjød og munkeøl med kejserens nye klæder tilfølge!!!

I den forbindelse skal jeg hilse og sige, at det er vigtigt, at gamle påvirkninger lande og befolkninger imellem bliver indrømmet i et nyt og gavnligt lys ved opløsning af de gamle fordomme, der er løbet løbsk, og altså med henblik på fornyet, sandere livsglæde mellem os. Deres Kongelige Højheder af Danmark forestår i øvrigt, efter min mening, et sådant almindeligt, menneskeværdigt oplysende arbejde, sågodt de overhovedet kan som varetagere af Vort Kongehus, landsrepræsentationen af det vi som gammel dansk menneskeslægt står for og videre ønsker i lyset af vore oplysende folketings livsglade udviklingssigte med vor samfundsdannelse.

Og det skal såmænd ingen hemmelighed være, at vi som vikongelig oplysningstro menneskedanskere er trætte af åndskampene omkring stat, romersk-katolsk-protestantisk-kirkelig, altså oldgræsk-hebræk-og-latinske rester i vor uddannelse- og retstats-politiserende kultur SAMT af de socialistiske rationaler i folkeviddet, der fulgte deraf. Det være sig: Globale rødder, autonome, fascistisk-nazistiske pubertetsklubber, pornoklubber-bøsseklubber-og-swingerparties, cosa-nosa-rockerbander, muslimske bøller, der ligner og så aaaaatju videre af hjerte-hjerne-og-mave-lamme mennesker i fåreklæder af det danske samfund, hvis røv-tarvelige efterladenskaber, vi har skullet trækkes med og tørre op, indtil årsagen og skylden af ærlig indrømmende forstand mellem os, selv var i stand til at rejse sig fra potten på mors køkkengulv, uden at romantisere sig omkring deres fædre eller politisk fædrelandskærelighed, udi tilsvarende åndssvage opfattelser af at være blevet hørt i mediernes verden af social status som værende ærlig…

Jeg mener ikke: gå-på-arbejde, spil-noget-fodbold, drik-Jeres-bajere-og-rødvin-eller-græd-snot-på-bedetæppet – men hør, hold Jeres kæft, sålænge intet forstandigt givet sandseligt hjertegodt, ærligt kan udgå fra Jeres kød til gavn for vort liv, vor næringsmæssige, oplysende trivsel og udvikling på jord. Og når I så måtte være kommet dertil, som regel i en alder af 40-60 stykker, hvor det er for sent at lære både Jer og Jeres afkom noget somhelst, der vedrører livets samfund på dansk grund til gavn for vore efterkommer og det joså ikke længere blot er fodbolden, der er rund, ja sig så frem, inden senil-demensen tager helt over!!! Hmmm og grrrr, joh, det tror jeg skam vi ska’ og ka’, for hør ellers kan man jo ikke længere undgå at skulle sparke sig vej frem i navn af landshold eller slå sig vej frem i tasterne i navn af kirkehold, statshold, retsligt hold, kunst-og-kultur-hold og i henhold til dommerstanden indenfor 7-9-13 forskellige, alt for rationaliserende retninger, vel!!! - I Danmark kommer fodbold i øvrigt af oplysningstroligt foreningsarbejde for krop-og-ånd i navn af gymnastik-og-idrætsforeninger. Men visse ånder vil kanske kun vinde i henhold til spillets regler… det er nemlig mest retfærdigt; ligesom i ludomani og intelligent skak, ik’!!! Desuden løber vinderne jo altid af med sejren!!! – Endeligt, for dette lille, måske lidt bedske pop-pourri: Den romantiske løsning på probleeemet lyder, når slaverne selv skal sige det, som følger: Lad de store stærke drog arbejde med produktion af fødevarer og boligforhold, så alle kan få noget at æde og bo i. Jamen og jammen, siger jeg så: For dermed udelukkes hørelsen for dem med det, der sørger for, at der overhovedet er sande, kærelige og ligeværdige udviklingsforhold i sigte på jord, der vel at mærke IKKE først og fremmest handler om at vinde, men om at leve på oplysende, glad og bæredygtig liv-og-samfundsbekræftende vis. Og som foruden sørger for udligningen mellem os, så livets gode vinder i det lange løb. Fair play hedder det indenfor sporten, der jo i første ombæring gav unge mennesker lejlighed til at prøve deres kræfter af, under ordnede forhold. Det samme gælder sådan set og sagt også samfund, lande og befolkninger, ja mennesker imellem - dog ikke uden hørelse for ordet, vort kød og de indrømmelser, der skal gøres, så vi ikke gentager alle ulykkerne. Hverken mellem os i eget land eller i forholdene mellem lande. Og sidstnævnte er altså forholdsvis nyt og oppe at vende på grund af flere års slidsomme erfaringer med EU, det internationale samfund, verdenssamfundet - og pc-internettets nye landvinding…

Grønlændere. - Danskernes og Nordmændenes møde med grønlændere og grønlandsk kultur var ikke ondt, men nysgerrigt opdagende, ser man bort fra noget af dét, der senere skete, grundet den verdens-politiske gallimatias under de åndssvages kolde våbenkapløb; udtænkt med de alvorligste blinde miner foran et verdenskort med tinsoldater, rom, whisky og vodka. Ja ligesom vi kender det fra rollespil og skuespil om Edens Have, der jo omhandler: Menneskeånd, der leger Gud ved at være dramatiske og teatralske, altså ikke er klar over, at gud i al evighed er HELE LIVETS foretagende på jord (hvoraf vi så gives HELLIGE indsigter til videre indrømmelse…). At gud er hele livets foretagende på jord, en stor mundfuld at tale om, betyder først og fremmest, at vi må tage udgangspunkt i det hjertegode menneskeliv vi er givet ved vort navn, hver især, dermed al vort nærværende. OG således altså også tage udgangspunkt i det bedste vi har lært, forstået og skal indrømme til at tro os godt i vej og sågud glad til. Ja og det er naturligvis ikke vold, krig og lignende. Eller politik.


Nej, gentager jeg præciserende, det er ikke politik, når den politiske kultur fører til evindelige magt og rets-anliggender, med andre ord ikke kender eller hører efter vort forstandigt oplysende kød som mennesker og folk af livet på jord. Politikere i Danmark er ikke længere magtpolitikere, men folkevalgte. Deres opgave er at forsone, forliges og forløse de ømme punkter mellem os i ansvar med vor landsvirksomhed, så glæden kan glide til gavn for vort samfundne liv med sine næringsgivende vækstvilkår. Det arbejder vi medog til den ende også med vort danske modersmål. Især for at komme fri af de oldgræske og latinske, romantiske påvirkninger i vort sprog og dermed mellemmenneskelige folkevid, fordi de også løber med systemlogiske, faglogiske, videnskabelige, tildels også religiøse tankegange fra gamle dage, der ødelægger vor forstandigt givne, menneskelige sands ved sin naturlige gang med kroppens personlige udvikling og opvækst i livet. Og som angivet, ikke mindst, når det kommer til sprog, skrift, stemmeret, hørelse, kærlighed og orden - ordet mellem os til forløsning af Ordet, sandheden ved vort vikongelige menneskekøds livsglade gang på jord.

(Hvad kundskabs-udvikling af færdigheder angår, henholdsvis livs-kundskab, menneske-kundskab og samfunds-kundskab – i sin jordnære samhørighed -  er jeg ikke fortaler for indlæring via skriftsbrug, herunder den gamle skriftskultur. Men vejen ud til en sandfærdigere oplyst forstand med vore respektive folketing, har stadigvæk en ytringsfrihed, altså menneskesandselig ytringspligt i såvel tale og skrift nødig, fordi vi ikke ønsker at lade nogensomhelst i stikken grundet misforståelser fra gamle dage, der så uheldigvis er gået i arv via de undervisning- og ledelseskulturer vi har haft for vane at gentage. I Danmark per statsfikseret institutionsbygning, grundet stokdøve videnskabelige foretagenders universaliseringer, magtfulde romantiske ånders historiske besættelse af Danmark samt fanden og hans famøse pumpestokke udi diverse håbløse justeringer…)

Menneskets nød i livet, uanset hvori og ved den består, kan ikke afhjælpes via voldelige handlinger mod atter andre mennesker. Uordentlige, altså åndssvage samfundsforhold i et land kan ligeledes ikke udbedres via voldelige eller magtmæssige handlinger mod et andet lands samfundsforhold. MEN, NÅR DET SÅ ER SAGT, er det naturligvis klart, at der også godt kan siges at være en vis magt involveret i at stoppe åndssvages romantisering af vold, revolution og magtmisbrug, fordi livserfaringen på jord taler for, at folkeslagne menneskesamfund ellers kan geråde ud i forhærdende samfundskulturelle identitets-opfattelser, af og til kaldet idealisme/fundamentalisme, men også bare kendt som trolig blind ære og stolthed, der gør, at de pågældende samfunds mennesker ikke kan åbne sig for en kæreligere, mere frugtbar udvekslende måde at være jordisk menneske i livets store samfund på. Og f.eks. derfor ender i krig med deres nabo og naboland, der jo vel at mærke også føder børn og lever som mennesker i tro på et godt og glad liv, der hvor de bor. Åndssvag magt – især krigeriske revolutioner og vold - gør folkevid, dermed mennesket trist og bange. Og så kan det ikke vokse op og yde sit bedste til gavn for al vort. Og det SKAL vi jo, ja i al evighed, dog til tider desværre også på trods af de åndssvage ødelæggelser af livets egen forstand med sine personlig ansvarlige, SKYLDIGE indrømmelser i sigte for menneskelivets sandfærdige kærelighed til freds med vore samfund på jord!

Af samme grund som fremhævet skal f.eks. politi og militær til stadighed udvikle deres evner og måder med at stoppe dem, der så skal stoppes; ja for det nytter jo ikke noget at mennesker, der er bemyndigede til at stoppe voldelige åndsudviklinger blandt ellers fredelige befolkninger går hen og bliver dem, der puster til ilden. I den forbindelse er det derfor vigtigt, at retsmyndighederne og ikke mindst de forstandigt levende folketing i pågældende land, spiller sammen og holder øje med, at der ikke opstår kategorisk splid mellem befolkningen i almindelighed og så de gamle myndigheder, f.eks. politiet. - En forstandig hjertegod somalisk mand bekendtgjorde således ved fortælling af sin egen historie, og med afstandtagen, hvordan deres fattigdom og frustration har ført til unge, moderne pirater, der ingen menneskeærlige grænser kender godt nok. Den nydeligste klædte danske journalist var dernede, for at hjælpe til med kommunikationen mellem os, blandt andet så det ikke fører til land mod land eller verdensdel mod verdensdel over én kam. Det er jo nemlig set og sket før på grund af mennesker, der glemmer at forstå land-og-verdens-kortlægningens gode betydning, nemlig at hvert land med sin befolkning må opretholde et ærligt, ansvarligt livsudviklende, altså næringsmæssigt udviklende sigte. Også med henblik på en livsoplysende irettesættelse af deres lømmel-kultur og hvad der nu ellers måtte true vor erfaringsudvekslende og samhandlende eksistensvilkår i de lande, som vi lever i. Kort sagt: Vil Somalia modtage nødhjælp fra deres nabolande eller vil de slåes om retten til at sejle en tur med sin familie, derved give sine børn en uforglemmelig oplevelse af, hvor rare, kærelige og søde menneskelige samfund er jorden rundt, ud fra deres, velsagtens levedygtige trivsel!!!?

Jeg mener: Har I tænkt over, at udrejsende, på trods af deres måske forblæste samfundsforhold derhjemme, ønsker at se og møde jordens befolkninger, skønne menneske og områder med egne øjne, så vi kan mærke at menneskelivet på jord er godt og derved lære af hinanden til gavn for den videre færd med vore lande, vore børn og menneskelige befolkninger? Og ja, jeg er godt klar over, at der er fattigdom i verden, også i Afrika, men samtidig er jeg også godt klar over, at Danmark har hjulpet til sågodt vi overhovedet har kunnet; derfor véd jeg også, at der findes hjertegode og næringsmæssige udviklings-erfaringer at tage ved lære af i lyset af Jeres, de respektive afrikanske landes natur, klima og madressourcer. I må hjælpe hinanden med opbyggelse af ordnede forhold mellem Jer; først og fremmest forhindre at unges kræfter går med at slåes; med andre ord få etableret en stærk som hjertegod, rask og rørig oplysningsvirksomhed, der ikke handler om magt, men agtelse for sandhed, ærlighed af naturlig tro, håb og glæde, derved evne til at indse, hvordan bæredygtige samfund hos Jer kan vinde frem. Også i forholdet til Jeres nabolande. Altså det er jo ikke forbudt at lære af hinandens gode tiltag – og at blive hørt på sin trivsel er et af dem. Tak, somaliske mand, tak for din ærlighed og afstandtagen til piratvirksomhed. Og få så smidt usandselig kulturarv ud, skulle I have sådan noget rendende. Jeg mener, så Jeres naturlige skønhed i hjertet kan finde vej til almindelig menneskelige forstand; mellemmenneskelighedens, næstekæreligheden i Gudlivets eget naturlige navn af sine forældre med hensynsfuld omsorg for dem, der har mistet deres og lignende. 

Det betyder videre, at netop retsopfattelsen i myndighedskulturen, dermed uddannelseskulturen bag, også skal udvikle sig eller med andre ord, at retsmyndigheder sammen med folketing skal sørge for, at der ikke spændes ben for f.eks. det gode opklaringsarbejde indenfor politiet. Jeg mener, så det ikke pludselig bliver politimanden, der kommer til at stå med lorten og videre kommer til at leve i et anstrengt, ufrit, formynderisk udviklende forhold til sigtet med det arbejde, han skal forestå. Politifolk skal også elskes. For hør sigtet er jo i al evighed at nå frem til fredelige samfund, der overhovedet ikke har magtanvendelse nødig til at opretholde næstekærelige og naturlig frie, dermed oplysende forhold mellem os. Af samme grund må man ikke gøre en forhærdende enheds-kultur ud af sit land, ejheller af sin forvaltningsmæssige orden og de forpligtelser, der gør sig gældende dermed. Jeg mener, ofte sker det, den slags jo netop af frygt for at tabe ansigt overfor omverden eller fordi kritikken af måden tingene kører på er for hård, for fattig eller ganske enkelt fejlslagen. - Lad mig derfor slå det fast med kærelig sand forstand, fremfor nagler, i hænderne på vort hjerte: Det er bedre at være ærlig og sige, at man ikke har haft nok styr på sit, så omverden kan tilgive og vi dernæst sammen kan finde vej ud af kriserne mellem os,  fremfor helt ad helved til at lyve sig væk i al uendelighed, derved skyde skylden på alt muligt andet og andre, der intet har med sagen at gøre.

Løgn fører til livsfornægtelse og det er desværre ikke kun selve løgneren – den forførte - det går ud over. Det kan faktisk være så grelt, at dem, der vokser op med sandselig god forstand af ærligt hjerte og siger frem deraf, bliver brutalt tilsidesat, for ikke ligefrem at sige skudt i skoen, at de lyver, er utroværdige og lignende. Grundene kan være mange, men en række velkendte grunde herhjemme er, at man dyrker mere eller mindre videnskabelige fagsprog og fagbevægelser, der slåes om patentet på sandheden, dermed åndsret til herredømmet over den matematiske idealisme, skattestatens midler; altså politik. - Bortset fra folk, der så vokser op i politisk-økonomiske statsbygninger og dermed bildes ind, at de skal tage parti for nogen, fremfor andre, så er hovedsynderen blandt dem, de åndskræfter, der på den værste, hjerteskærende vis strides om patentet på sandhedens sindelag i vor tid: ISLAM, JØDEDOM OG JØDE-KRISTENDOM med deres henholdsvis rædselsfulde kirke-synagoge-og-moskee-gængere, samt den dertilhørende idiotiske, for ikke ligefrem at sige løgnagtige forkyndelse af menneskelivets sande, åbenbarne forstand som person af vort menneskeliv, fordi det foregår i henhold til døde forfatteres ældgamle bøger, fremfor vore respektive, levende menneskers lande, modersmål og kæreligheders faderligt oplysende folketing.

Og ud ryger da livets egen sandhed, den, der sandseligt skal forløse, oplyse og udvikle os og vort nærværende samfund til gavn for livet på jord. Ligeledes smuldrer det forstandigt klare og gode retsamfund, vi søger at opretholde på baggrund af livets egne indrømmelser, altimens. Det, der jo netop ellers er til for at sikre, at vi ikke glemmer den oplysningsmæssige og udviklingsmæssige, menneskesamfundne og mennesketro forpligtelse, der skal findes vej for med æren i behold, jeg mener, med livet forstandigt intakt mellem os som menneskelige personer. Tildels også, hvad lande angår; artiklens nærværende ærinde. - (Folkekirken i Danmark står med andre ord, ifølge min hørelse, overfor en åndssproglig reformation; så jeg skal nok gøre, hvad jeg kan, for at oplyse det ellers hjertegode danske folk med sin tildels åndssvage præstetradition i vor ellers vikongelig mennesketro forstand. Ja, for visse af dem har jo allerede, i trolige agtelse for vort kongehus og vore folketing, gjort forarbejdet til genopstandelsen af forstandig sand og oplysende livsglæde i kødet med Danmarks Kirke, Danmarks Kongehus og Danmarks Folketing. På det danske modersmål af vort fædrelands menneskelige hjerte, istedet for på jødisk-katolsk-protestantisk, græsk-latin-hebræisk; altså akademisk. Tænk over dét).

Af sådanne grunde har vi i Danmark og Europa det vi kalder fri presse, fri debat. Også selvom vi ikke kan lide det eller kan være trætte af det, jeg mener, eftersom den del af samfundsvirksomheden af og til går hen og bliver en institution-i-sig-selv, der glemmer sit formål, nemlig forløsningen, opløsning af gammelt ved oplysning af det nye. Måske især forløsningen af de åndelige livsvilkår i vort menneskelige folkevid, der – her i Danmark - kommer af henholdsvis sogne-kulturen (kirkens fællesskabende tro på den forstandige, livgivne kærelighed til al vort på jord) og skatte-retstat-region-og-kommune-kulturen (folketingets fællesskabende forstand på samfundsmæssig retfærd i god tro, altså i lyset af vort herhjemme). Især glemmes det, når gabet mellem dem bliver for stort eller for skriftligt eller bare for universalistisk rationelt opfattet!!!

Med andre ord en fri presse, fri debat, der glemmer at gøre den omvendte indrømmelse, nemlig at sprede oplysende og opklarende glæde, der kan komme offentligheden, folkeviddet af levende mennesker tilgode i bred, helbredende forstand, så netop også forholdet mellem borger-myndighed kan forvandle sig til et mellem-menneskeligt, forstandigt levende forhold med agtelse for orden af ordet, vort kød. En politimand, der får besked på, at han ikke skal blande sig, han skal ikke blande sig, medmindre han/hun skønner, at pågældende taler i vildelse i forhold til sagens medmenneskelige kerne; vedkommende, der ingen indblanding ønsker, kunne jo være pisse fuld bag rattet eller i blodrus bag maskingeværet, under navn af hellig krig!!! 

Og ved I hva’: indvandere af mellemøstlig herkomst kan sgu’da være søde, milde og rare nok som almindelige mennesker - de skal bare ikke indføre slam ovenihatten på al den råddenskab, vi har haft gående med kristendom, stat og hvordan-gør-man-sådan-med-munden-der-laver-pruttelyds-afstandtagen-til-al-det-åndssvage-der-kommer-af-selvretfærdigt-usandt-adfærdsreguleret-ikke-indrømmende-folkevid? - Moskee bla, bla, bla og barbarbar med røven i vejret eller til kirsebærvin foran alters i håb om at få danskere til at genopstå som afstumpede jøder!? Rejs Jer dog op som ligeværdige, hjertelige mennesker, der kan tale. Og skriv tilsvarende.

Hov, ja undskyld, men jeg kom lige i tanke om: Det der moses-skæg I render rundt med i satans kerne af Israel, det kan man købe henom hjørnet i spøg-og-skæmt-forretningen. De har også en hat, der hedder Netannarrehut. Jeg ville imidlertid dermed, på trods af faren for blotlæggelsen af min manglende forstand, ærligt sige: Jeg har aldrig forstået, hvorfor I bærer det hele året rundt og bliver ved med at sige det samme i al evighed, generation efter generation? Jeg mener, tilsidst tror vi jo på, at fastelavnsudklædningen er sådan mennesket egentlig skal se ud og opføre sig; altså på hjemsøgende vis gå fra dør til dør og holde mennesker, dermed menneskelivets sande samfund på jord for nar. - Der spilles med åbenbarne kort; bordlægger hedder det træk. Og det skal naturligvis opfattes som følger: Kan I, både kristne (katolikker og protestanter), jøder og muhammedanere, ikke indrømme sandheden som sandseligheden i gudlivets eget samhørige menneskelevende lys på jord, på forstandig,  personlig ansvarlig vis. Eller med andre ord: Det vikongeligt oplysningstro menneske i Nord vil ikke længere have noget at gøre med al Jeres lord.

For ethvert menneske må i al evighed svare for indrømmelsen af en naturligvis forstandig og sandselig ærlighed i livsmåde, ud fra sit hjerte, dermed også næstekærelig måde med håndtering af sine forhold, sit liv og arbejde i lyset af vort med vore respektive lande; uanset position i samfundet.  

***


Som nævnt omkring politiet gælder det ligeledes militæret, der jo også kan komme til at virke for stejlt og teknologisk-teknokratisk, koldt. Tænk f.eks. på det højteknologiske USA, hvis afmagt i forhold til at gøre menneskelige indrømmelser af egen lorte-kultur, hele verden jo efterhånden sukker efter. Hør, uden lille Danmark og lille Englands gamle vikongelig oplysningstro, menneskehjertelige arv, ville 7-11-terror-Afghanistan-affæren aldrig være kommet ned på jorden, så islam-jøde-kristen-lortens modsætningsfyldte forstoppelse ville kunne udskides. Til fordel for de mennesketro og hjertegode afghanske ledere, bønder og købmænd, der af gudlivets eget hjerte naturligvis ikke gider oplysning i hele slammen af hellige skrifters konflikter, dermed åndssvag og kold rationalitetskultur blandt vor samtids unge, fordi deres personligt givne menneskehjerte kæmper for at komme fri med nye vidnesbyrd til samfundsånden mellem os. VEL IRAN-og-PAKISTANER-PERSISKE KOTYVE, der jo er næstekærelige nabolande, ik´sandt!

Den almindelige, hjertesandgode indrømmelse skal nok falde senere, gamle Iran, men hør: Danmark og store dele af Europa, desuden det indre Rusland, vel også det indre Amerika, har allerede i hjertets menneskesande forstand som folk af gamle tider, dog i vor tidsregning, forlængst sagt farvel til den romantiserende statslort; også selvom der måtte være rester af den, man så kan pege på. – JEG mener: nu må I gøre tilsvarende omkring perser-lorten; I er IKKE persere i et storhedsvanvittigt rige! Og da slet ikke ud fra misbrug af historiens skidt og kanel af slam, en skide bog, skrevet i vrede eller had mod ethvert barn født udenfor det gamle, vel efterhånden islamiserede perserrige og dermed i glemsel af den forsoning eller udligning, som især folkene i Israel, måske også nærliggende kystlande, så har måtte forestå i forholdet til vesten, uden at ane det, fordi deres historisk-kulturelle identitet er: Vi er i al evighed undertrykte som mennesker, medmindre at hele verden giver os ret i, at al gudlivets kærelighed på jord tilkommer os og til alle tider i al evighed!!! Eller i en anden version: Vi er havnet i oplevelsen af, at der er forskel på, hvordan oldtidens grækere og romere ser ud (vesterlændige), ja for de ser helt forkerte ud i forhold til dem, der lever rundt omkring os i de hellige bøger!!!!!!!!!!!

Hør: Det er så katastrofalt latterligt, at hele den øvrige verden skal ligge under for andre folk og kulturers ældgamle konflikter, fordi de ikke formår at udvikle, især indrømme sig i lyset af de landvindinger, vi trods alt har gjort os som menneskesamfund undervejs med livet. Og det gælder såmænd hele jorden rundt. Men altså vi, I Nord, gider ikke længere at høre mere om al Jeres gamle helligdomslort. Og I kan ikke bare sådan uden videre trække 2011 års oplysende erfaringsbank, ejheller et 1000 år godmodigt gammelt dansk kongerige med sine folketing, væk under bedetæppet, verdens gang, menneskelivets udviklingshistorie. Nej, det kan I kraftstejlme ikke være bekendt. Det er noget svineri er det. I gør politik via livsånd eller åndsegenskabers nye vidnesbyrd og det er tarveligt, ja usselt. Hele arbejdet på fred siden Anden Verdenskrig og kold krig er blevet sat tilbage til regnskaber, der ligger før vor tidsregning – jeg mener skal vi virkelig igennem 2011 års krigerisk historie nok engang, for at kunne indrømme os ved ansvaret med at gøre kærelighedens gode skyld i fred, vækst og udvikling mellem os gældende?

Hvad dansk forståelse af Jesu-kristi opsætsige, dermed protestantiske arv angår, så handler al den snak om Jesus som almindeligt, dog forstandigt sandsende menneske – IKKE først og fremmest JØDE - der vokser op og kommer til at foragte livet folkeligt set, fordi, der er for mange idiotisk-logiske slave-forhold, magt og retsmæssigt funderede romantiske og religiøse ånder, således blindt adlydende mennesker, der i skræk for at gøre forkert, derfor ingen ret tilgives ved deres forstand, så brødet kan indrømmes, deles, osv. Med andre ord folk, hvis sande kærelighed aldrig bliver til forstandig menneskelighed, der kan udvikle sig i lyset af livets samfund på jord til gavn for al vort. Danmark og danskere er ikke Alexander den Store, nææh, det er vikongeligt oplysningstro nordisk menneske af nærliggende natur: Dansk-nordisk-engelsk-hollandsk-benelux-tysk-fransk-baltisk-og-russisk… Vi hader Jer IKKE, elskede mennesker, nej vi, danskere er allerhøjst sure og vrede over, at vi ikke kan finde forstandig god hjertero til at udvikle os med det oplysende samfunds sigte, vi var i gang med i Nord, fordi både det ene, andet og tredje er i vejen i resten af verden – og sendes op til os iform af flygtningestrømme, indvandere, familiesammenføringer med videre. Hør, vi var på vej ud af kold krig og ud med socialismens uforstandige, platoniske rationalitetsformer. Med hele Europas ungdom og befolkning, vel at mærke…

***


Nå, men hvor kom jeg fra, i forbindelse med min beskrivelse af samfundsopbyggelige, altså ordnede forhold i vore lande; retsmyndigheders udvikling ved hørelse af folketing; og politi og militær. Jo, nu husker jeg det:

Teknologisk-teknokratisk. Teknologisk-teknokratisk koldt kan så videre, over tid, føre til, at der opstår guerilla-bevægelser, der ikke udtales sådan, i befolkningen. I så tilfælde er der ofte tale om en ledelse, der ikke er bekendt med de pågældende befolkningsgruppers livsvilkår, altså, med andre ord lader lands-ledelse opstå på en sådan måde: at et vist spild af menneskeliv kan tåles!!!  - Åndssvage, sagde jeg, ja De hørte rigtigt nok, men således sagt som benævnt, eftersom åndssvage samfundsforhold meget let skaber livsfornægtelse i samfundsviddets ellers folkekære menneskeånd – og derved overhøres gudlivets egne, forløsende og opbyggelige bud mellem os til gavn for også hver vort samfundsmæssige regi. Videre kan det så gå i børn, vore efterkommere, der dernæst vokser op og ødelægger det for atter andre, ja tilsidst hele samfunds oplysningsmæssige og fredeligt udviklende dagsorden: Vort liv i kærelighed på jord, i slægters gang og omkring vore respektive folketing; modersmål og fædreland, der jo altså nu engang skal forløses udi personlig livsglæde, for at kunne mærke sig livet på sandselig vis, derved oplyse vort raske og rørige samlivs kød. For ellers lærer man ingenting i god forstand som almindeligt menneske.

Når et barn, et menneske ikke kommer til sin egen hjertegode forstand, så kan det ikke udvikle sig på samfundsoplysende vis livet igennem; altså med almindelig sands for gudlivets eget gode, at være i live med agtelse for næsten, det lands samfund, man er stillet med. (Af samme grund har jeg indtil flere gange brugt Naser Khader som et godt eksempel på en trolig agtpågivende, menneskehjertelig indsats i sit møde med det danske – og de forpulede mange fordomme, hver vore gamle landes/verdendeles foretagender, ikke mindst religiøse forestillinger, genererer mellem hinanden, fordi vore respektive oplysningsvirksomheder, visse mere end andre, tager udgangspunkt i fortidens ældgamle forstokketheder med deres reference til ligeså ældgamle skriftligheders lov, ret og flkdjsaæflkdjafkjafkdfjaæfld. Det kan de med andre ord IKKE længere tillade sig at gøre; sagt i helligåndsbringende livsforstand – men samtidig skal der jo som sagt og antydet også opretholdes ordnede forhold i hver vore lande, altså så vi kan gøre de helbredende, oplysende indrømmelser der skal til i bred, menneskefolkelig forstand. Jaså vi forstandigt kan grine og handle sammen, se hvad der sker og dermed få noget godt ud af livets menneskelige udviklingsforetagende på jord.

Nej, gentager jeg, for så kan det, barnet, med andre ord ikke selv komme til sin forstandige ret, ikke indse, ikke høre sin hjertelige ret til at udvikle sig som godt menneske og altså tage del i arbejdet omkring vore fornødenheder, samt forsynet med deres videreudvikling, inden f.eks. en livsnødvendig ressource slipper op, fattigdom breder sig og afstedkommer dårlige tider, fordi landet eller pågældende befolkningsgruppe havde satset alt for hårdt på, at den kunne bringe dem og hele landet, ja hele verden, personlig succes!!!

Velorganiseret arbejde er der ikke noget i vejen med, men velorganiseret arbejdskraft, der med hele deres ånd indkodes i virksomhedskultur på fagforeningsideologisk, socialstats-demokratisk vis, fører til storhedsvanvid (NSDAP-erfaringen). Og forsvinder råvarerne, som pågældende virksomhed er afhængige af så pludselig, ja så er hjertet hos arbejdernes indkodede sindelag og familier at sammenligne med en prop i et badekar, der ellers var fyldt med brådne!!! Ud ryger da arbejdsomhedens stoltheder, maskuliniteten over for konen, der som regel, altså ofte, arbejder i det offentlige – og tilbage står dernæst det sande hjerte i livet, der hvad livets forstandigt givne, oplysende menneskesamfunds arbejdserfaring angår, stort set ikke er ældre end 14-18-21-25 år: Jeg er blevet myndig. Og hvor gammel er man så?  

Det betyder alt i alt, at krig mellem grupperinger i befolkningen, altså borgerkrige, eller mellem landes befolkninger, der således kaldes verdenskrige, fordi det berører nabolandene, KUN KAN UNDGÅS, SÅFREMT HVERT LAND MED SIN BEFOLKNING FORMÅR AT LADE SIG OPLYSE AF DE LIVGIVENDE NÆRINGSFORHOLD, DE FRUGTBARE VÆKSTVILKÅR, VI HVER ISÆR SOM BEFOLKNING INDENFOR ET LANDOMRÅDE, ER GIVET AT KLARE OS VED OG HANDLE UD FRA. OG DELE LIVSERFARINGENS  BRØD OMKRING, MED NÆSTEN OG NABOLANDE, som man siger.

***



Det internationale samfund

Det internationale samfund er ifølge min opfattelse ikke et samfund i egentlig forstand. Det er vel snarere en betegnelse for en række organisationer, der virker i flere lande, jorden rundt – dels mere specifikt organisationer, hvis erklærede formål er at virke for menneskelivets samfundsudviklende og samhandlende trivsel i lande og på tværs af lande; mellemfolkeligt. Det internationale samfund består sådan set af en lang række internationale organisationer. Nogle af dem dækker fortrinsvis bestemte verdensdele, såsom  den romantiske teaterforestilling, EU – mens andre virker ud fra hjertets kald, næstekærelige motiver om at hjælpe mennesker, lande og befolkninger ud af deres nød.


Baggrunden, jeg mener folke-menneskehistorien og dermed bevæggrunden bag de herskende internationale organisationer er forskellige. Men samlet set kan man alligevel sige, at baggrunden, altså den fællesmenneskelige baggrund, er: verdens-samfundet.


Verdens-samfundet

Verdens-samfundet er heller ikke et samfund i egentlig forstand, men derimod et udtryk, der hører hjemme i forbindelse med menneskelivets udviklingshistorie på jord. Dermed sagt også Gudlivets egen udviklingshistorie og sigte med os.

Menneskelivets gamle samfund var lukkede omkring sig selv på grund af nød, jagten på ressourcer, datidens transport-muligheder, naturlige skel i landskabet, såsom floder og bjergkæder. Efterhånden opdagede vi imidlertid hinandens samfund. Og det gjorde os henad vejen både kreative og hjælpsomme. Vi opdagede at andre stammer eller folkeslag også var på jagt efter mad og bolig. Vi opdagede, hvor nabo-folket holdt til, hvordan de klarede sig med fiskeri, jagt, agerbrug og materiale-udvinding. – Det førte så til territorie-stridigheder og kampen om ressourcer mellem os som stammer, folkeslag og samfund af mennesker. Og sidenhen til oplysningskampen for bevarelsen og opretholdelsen af almindeligt forsonende land, lov og ret samt hjertepligt til dannelse og arbejde for livets samfundne brød. Uden vold, uroligheder og hæmorider, naturligvis!!! Sådan, så nogenlunde er det i Danmark og dertil er vi så kommet med verdens-samfundet, ifølge danskernes hjerte for menneskelivets samfundsudvikling på jord, vil jeg sige.

Der findes måske stadigvæk egne eller befolkningsgrupper, der kræver deres eget land, altså anerkendelse som selvstændigt land, dermed også anerkendelse af deres grænser i forhold til nabolande. Sådanne grænsestridigheder har vi efterhånden, ud af vor nød med de mange krige i Europa, forstået, kræver en uvildig part, en tredjepart eller et internationalt samfunds ord, så det ikke fører til uendeligheders krig via indædende og fordomsfuld, mere eller mindre politiserende-religiøs historie-kultur, dermed ængstelige forvridninger i hjertets åbenbarne forstand mellem os som mennesker og befolkninger, fordi næste generation så også blev oplært i kendskabet til spillet om ikke at blive Sorteper.

Folkevandringer, flygtningestrømme og velfærdsflugt er i den forbindelse et ømtåleligt emne, fordi det er vanskeligt at opretholde og videreudvikle en bæredygtig oplysningskultur i et gammelt, veletableret land som f.eks. Danmark, der allerede som befolkning er blevet oplyste – blot til tider mangler at indrømme sig og blive kraftigt påmindet derom, så også vi kan gøre nye indrømmelser – men jeg mener vanskeligt, når man altimens så skal lege hjertelig fri og imødekommende nomade i henhold til diverse brutale ligheds-ideologiske fællesmarkeder og forventninger, der vil en hel masse på hver deres håbefulde politiker-sprog i henhold til mediebilleders verdensbillede. Desuden i henhold til befolkningens, folkeviddets opfattelse af sådanne mediebilleders imprægnerende udtalelser, da man ellers er i fare for at træde ved siden af og havne i gabestokken eller fedtefadet.

Det førte så videre til erfaringen af, at visse lande udstøder sine egne, dermed en konstatering af, hvordan samfund glemmer fattige vilkår i eget samfund, der SKAL håndteres, oplyses væk via helligt, helbredende landskulturel organisering af livsglade og arbejdsomme, ærligt indrømmende og sandfærdigt bæredygtige liv- og vækstforetagender. Med almindelig agtelse for slægters godmodigt forplantende gang, naturligvis. Og, taler vi om Europa og EU - den frie vandring af arbejdskraften og altså ikke af mennesker, der taler et andet sprog, har bolig nødig, næstekærelige naboer, et kendskab til landets institutionelle tilbud på baggrund af vor historie og videre sigte, samt gode oplevelser, vel!!! - fordi man i EU-regi overhovedet ikke i afgørende forstand har formået at tænke på, hvordan vi fremover skal videreudvikle os med hver vort forpligtende lands liv og hjertevarme. Ud fra vort levende vilkår, ja, men ikke ved at smide alle ærligt oplysningsmæssige dagsordner, altså jeg mener vore livserfaringer som folkevid, som samfund, overbords. Tværtom skal de indrømmes desto kraftigere, men dog i hørelse for gudlivets nye sanden, jaså vi kan blive almindelig glade mennesker igen, der i sandhed kan virke for vore respektive, menneskelivgivende, derved oplysende samfund på jord.

Det europæiske samarbejde mellem lande i navn af EU har sådan set, indtil videre, kun været et kæmpemæssigt stykke forløsnings-arbejde ovenpå den sorg, frygt og angst, som Anden Verdenskrig gav anledning til i vore lande, vore slægter. Vel ikke mindst da man i forvejen var klar over grusomhederne forbundet med oldtidens, især romantisk rationaliserende sindelag, hvilket betyder, at man måtte indse, hvor dybt nældens rod havde fat. Og nu, af samme grund, ja i vor samtid, gøres der derfor kraftigt op med det, al den stund, at det som antydet også løber i vore gamle institutioner, ikke mindst i visse dele af uddannelses-kulturen. Måske især på grund af kristendommens (i jødisk læsning), ja vel også på grund af slammens evindelige konfrontationer med ret, ret og ret til at hævne sig på hele Europa, indtil vi adlyder omskårne pikkes skam med tungen på justitsias vægt – skål!

En højesterets-professor, uddannet på statskundskab ved et af landet, Danmarks, universiteter, kom således til at vanrøgte sit gode navn og vort videre håb for den danske befolknings evne til at bidrage til vort samfundne liv - da han i en af landets aviser bekendtgjorde, at vi nu havde fået os en slem forkølelse i form af: EN RETSTAT og ET DEMOKRATI.

Jeg skal naturligvis, hermed, korrigere ham og hans åndssvagt uddannede opfattelse: Retstaten blev grundlagt af bøssekarlen, Platon, senere overtaget og udbygget af romernes tilbedelse af ligevægts-gudinden Justitsia. Og Demokratiet, ja et sådan har vi aldrig haft, næh, vi er derimod fortsat givet et levende FOLKETING, underskrevet kongelige forpligtelser. Herunder i al væsentlighed - via overdragelsen af magtbeføjelser til, nej ikke til folket, men til folketinget – den vikongelige hjertetro OPLYSNINGS vækst og næringsgivende fremme. Med andre ord en forpligtelse, der skal sikre, at den fornødne magtanvendelse i, ved og omkring lovgivnings-virksomhed og ret, er ladet med opløftende og oplysende, altså oplivende sigte for vor helbredende, hellige trivsel omkring livets fornødenheder og menneskelige livsudvikling derved. Desuden, vil jeg også her gøre opmærksom på: Lader det sigte sig ikke bekræfte via sygesikrings-ordningens ret til at blive rask hos en sygt uddannet, stofmisbrugende læge, der helbreder syge huse og efterladenskaber af retslig stat-kirkelig kultivering i kødet, i form af retspsykiatri– når hovedanklagen omkring syge domme handler om manglende oplysning af almindelig menneskelig livsførelse i samfund, ud fra sandfærdige, ærlige dommes sands for vort kød med sine folketing. Der jo altså nu engang ikke kan være betinget af overførselsindkomst-kulturernes fagspecialiserede fagbevægelsers løgnagtige sindelag og den tvangslogiske beskatning, der udi uendelig økonomiske regnskabers politik følger deraf, vel! - Derfor udvikler vi fremover vore folketing i den vikongelige hjertetro og almindelig menneskelige oplysning på vore egne.

JEG GENTAGER: DET ER ERKENDT, AT SYGDOMMENES GRUND SKYLDES MATEMATISK-RATIONALISERENDE-RETFÆRDIGGØRENDE SINDELAG, DER LÆGGER SIG OVER LIVETs menneskelige opvækst OG DERMED AT ET SÅDANT SKATTE-RET-STATS-REGULERINGS-FORETAGENDE ALDRIG VIL KUNNE UDVIKLE SIG BÆREDYGTIGT UDEN VOR OPLYSENDE MENNESKEFORSTAND i SIN SANDS af og for VORT KØD. Den, der jo er  menneskeligt forpligtet af svarligt godt hjerte og aldrig statsborgerligt forpligtet af juridisk-religiøse indbildninger, vel. - Det betyder med andre ord, at en lang række mennesker ved deres arbejde og adfærd, kød og ånde, igennem flere år har dræbt og fortsat dræber vore efterkommeres forstandige livsglæde, altså fordummer vort samfund? - Må man det? Må man godt slå ihjel på systematisk pligtopfyldende vis eller med andre ord ved at undlade at gøre indrømmelser af sin hjertelig givne livret og dét, den peger på til gavn for vort? - Eller det er måske ikke straftbart, altså forkert at undlade indrømmelsen af sandhedens sandseligt helbredende livsmåder, vort medfødte åndsvid af rask og livsgod, oplysende dømmekraft og ytringspligt i sit henhold til Danmarks godmodige folketing, når man er del af det gamle autoritetstro klientel af romantiske skatte-retstats-myndigheder med dertilhørende røvslikker-kapital?

Bortset fra dels førstnævnte, dels sidstnævnte irettesættelse af mennesker i falsk virksomhed, der ifølge min mening ingen løn af fælleskassen kan gives, ligeledes straffes ved deres afkom, eftersom det jo er strafbart ikke at tale sandt i livets egen ret ud fra kendskabet til, hvordan løgnen ellers forplanter sig i kødet og gør mennesker syge, skaber dårligdom, krig, mv. – bortset fra den omstændighed af dødbringende ånder i falsk virksomhed, så gælder den vikongelige forpligtelse i sin sande danske og menneskeforstandige ånd såmænd helt ud i fængslerne, takket være hjertets fængselsbetjente og danske præsters indsats på trods af al hørmen om styreformer, system, stat og jeg ved snart ikke hvad, bortset fra at unge mennesker ryger ind i sådanne opfattelser i forbindelse med deres livsudvikling som ellers, naturligvis, hjerteligt voksende mennesker: Det er systemetog det er jo politikernes skyld siger de voksne mennesker, der troligt arbejder for fanden, eftersom det foregår uden så meget som et gran af agtelse for vort samfunds udviklende folketing i sandhedens livsoplysende navn, med de indrømmelser, der naturligvis skal gøres…!!!

HØR: Et velfærdende, livsglad og rask retsamfund kan jo altså nu engang ikke handle om andet end kærelighedens forstandige oplysningsforetagende omkring krop-ånd-vækst-og-næring i det dermed næstekærelige, nærværende liv man er givet som værende i et samfund, man dels som indfødt kender i hele sit slægtsgivne blod, dels så bare befinder sig i som ængsteligt menneske, der gerne vil være god nok til at blive elsket og virke. SÅ HØR venligst, EU-fætre: DéT OPLYSNINGS-FORETAGENDE FOREGÅR JO ALTSÅ IKKE FØRST OG FREMMEST I ET RATIONALISERENDE SINDELAG MELLEM EUROPAS LANDS-SUBJEKTER  I SIT FEDTERI OMKRING JURA, DOMSTOLE OG MENNESKERETTIGHEDER, VEL! OG DA SLET IKKE I DANMARK, HVOR DEN JURIDISKE VIRKSOM ER SÅ OMFATTENDE SOM DEN ER, GRUNDET DEN OMFATTENDE SKATTESTAT, DER JO SÅLEDES BLIVER TIL EN SKATTE-RET-STAT. Det skal befolkningen vide, så vi kan finde vej ud af det.

DESUDEN var en række af de KAPITALLOGISKE DRENGE, ikke mindst grundet prægningen under den kolde krigs enerverende teoretiske enten-eller sprogbrug udi pest eller kolera, hendholdsvis marxisme/kapitalisme og socialisme/kommunisme, fordi akademikerstanden og dermed embedsstanden uvilkårligt tog udgangspunkt i satans klassiske opfattelser af historie, samfundsdannelse og uddannelse, nemlig på baggrund af staten og det standssamfund, der blev opbygget omkring staten som lov og retgivende instans. Også under Enevældens tid. Forvirringen skyldes altså skriftens dogmatiske tyranni i sit rationelle, vel nærmest erobringstugtige, men i det mindste retfærdighedskrævede vanvid; de bogligt begavede, Erasmus Montanus-kulturens embedsstand og efterslæbet med den latinske præstegernings skolastiske tankegange. Samt i det hele taget dermed, med andre ord, oldtidens logiske lampe – olympiade-marmeladens ild – altså åndskampene med det titanisk universaliserende sindelag, der altid kun sejrer ad helved til. Engang var den lampetskids sindelag kendt som mystisk egyptisk solguderi med forgyldte ledere, der kunne udholde konkurrenter i al ligegyldig, forædlet, pyramidisk uendelighed, altimens Moses så blev en helt, fordi han til Farao sagde: La’ vær at gør sårn noed mæ mi folk!

Derfor skrev jeg marxisme sammen med kapitalisme, altså for at gøre Jer opmærksom på, at man brugte Marx’ bog ved navn Das Kapital til at tilsvine de velhavende, såkaldt rige. Sådan brugte fattigfolkets begærlige og håbefulde bolsjer i statsborgerviddet førhen de ellers tilforladelige, nysgerrige undersøgelser, som gudlivets begavede mennesker med nye vidnesbyrd gjorde sig i et ellers ærligt sigte for vor oplysning. Men, ja, som visse danskere så ejheller forstod, når de på et videregående, uddannelsesmæssigt, dermed potentielt både nyudviklende, embedsmæssigt og ledelsesmæssigt plan, stod og brugte håbefulde unge som akademisk-politisk-stats-soldater, fremfor som oplysningstro fortalere i lyset af vort hjertelige som forstandigt gode livs vækst og næringsgivende samfund. Naturligvis ud fra sit personlige ansvar og dermed vort almindeligt indrømmede opland af kærelige bønder, købmænd, folk, fæ og frænde. – Franskbrødets Bastille-historie og burgøjsernes cafe-au-lai-drikkende drab på deres eget vikongelige hjertes slægtsblod, der jo - på trods af den romersk-katolske skolastiks hieraki-løgn: det højere bestemmer det lavere - også, som i Danmark, havde sit sandfærdigt oplysende ærinde. Og lignende under samme hat; for eksempel udbredelsen af Lenin i Petersborg, Rusland; Zaren, danske prinsesse Dagmar og oktober-revolutionens begyndelse i februar. En tid i det forrige århundrede, der ikke kunne få nok af tiden i hele rummets univers med raketter og satelitter til overvågning af atomer så langt udi intetheden, at ingen i hele verden på jord, sikkert ejheller i fjenere galakser end mælkevejens, kunne være i tvivl om: At sagen drejede sig om, hvorvidt amerikaner-pikken eller russer-pikken nu var størst. Ja og så måtte perser-pikken-i-slam joså tilsidst også ind og gøre sig gældende. - Konkurrencen gik på, hvem der var størst, mest grusom og i længst tid kunne udholde ansvaret med at kultivere sine respektive befolkninger i storhedsvanvittige og stolte løgne; ja altså de ansvarlige døde jo så imellemtiden, men deres efterkommere lader jo til ganske fint at samle tråden op, hvor de så slap!!!

Venstrefløjen og måske især socialdemokraterne lider stadigvæk af selvsvingets paranoide tankegange og opfattelser fra det spor; jeg mener, Socialistiske Folketing lider jo ikke nævneværdigt, eftersom der ingen sandfærdig oplysende og opløftende, menneskelig kærelighed kan indrømmes og udvikles i ånd af det navn og såmænd aldrig er blevet det. Nej og derfor finder vi os, som ærværdigt oplysende danskere, ikke i venstrefløjens døvstumheder – jeg mener, man kan naturligvis ikke modtage sin løn fra fælleskassen til oplysende og helbredende formål, når man er direkte dum i hjertet. Socialistisk Folketing, min bare røv, muren er faldet, det skete for 22 år siden. Nok kan det være, ja I vil sikkert sige, at I bare gjorde brug af såkaldt omvendt psykologi, men næh, det slipper I ikke længere afsted med i vikongelig oplyst forstand, hvor budet jo er helligåndens folketing. Og ikke politisering, ejheller psykologisering af unge menneskers kønsdrift, vel! Smut, smut henover det blikstille hav i Jeres hjernes hjerte, der nu er endegyldigt færdig med plastisk at lege sodavandsbrus på bølgen blå. Det er synd for Jeres afkom!

Jeg siger: Al den ballade kan med andre ord koncentreres i klarheden: Man kan ikke gøre en skrift-fikseret, idealiserende teori over, hvordan et helt samfund skal være eller blive, for dernæst at praktisere den via sagesløse mennesker, opkommende børn og unge, der kun ringe chancer har for at vide bedre ved at sandse sig godmodigt i vej og derfor ikke kan følge med. Nej, sådan må man aldrig opfatte, ejheller gøre brug af SKRIFTEN, dermed hørelse for lovgivningsvirksom, uddannelsesmæssige, samt ledelsesmæssige beføjelser i vort oplysende fædreland. Og endnu værre: Man må aldrig indrømme sit liv i lyset af skriften, nej, det skal gøres i lyset af ordet, vort kød, altså omkring de hjertegode, hjertevarme, forstandige, arbejdsomme og næringsgivende oplevelser omkring forhold, vi har nødig for at leve – ja, men på ærligt og sandt indrømmende vis.

Hvorfor har I ikke hørt efter, SF, Socialdemokrater, Enhedsliste? Jeg mener, hvorfor repræsenterer og regenererer I folkelige bevægelser i LØGNENS poldannende navn, når det er strafbart ikke at tale sandt i retten ud fra en ærlig, hjertelig indrømmende, forstandig oplysningsmæssig dagsorden, hvis livserfaringspotentiale som levende dansk samfundsbefolkning har 1000 års menneskelig gerning på bagen? - Hiv dem ud på fælleden og gør kort proces, såfremt hele det latterligt degenerende ideologisk-mentale, akademisk-politisk-rationaliserende sindelag ikke lader sig opløse til fordel for menneskeligt oplysende, altså opklarende folketing. For ind i helvede da, sjællandske djævleø, vi elsker Jer jo som vikongelig hjertegode danskere af forstand. HØR: Skulle Danmark modtage gengældelse fra befolkninger, der ikke fatter vort hjertegode sigte, så skal jeg gerne henvise dem til at nøjes med øen, med undtagelse af det gamle pakistanske København på Slagelse bytorv, ik’!!! For HVAD I HEDE, HULE, HELVED BILDER EN SÅDAN COSA-NOSTRA-TAXI-IDIOTISK-FADER-MED-VELBJERGET-RIGDOM-FRA-DANMARK-TIL-SIT-HJEMLAND-SIG-IND, sådan at slå ung kærelighed ihjel!!! 

Værsgo venstrefløj, træf et valg i Jeres foretrukne sindelag: det er enten DEM eller JER; og er det Jer, jaså er det helt ind til benet og helt ind i det inderste hjertekar på modersmålet dansk i sandfærdig retfærd i ordets forstand af vort vikongelige fædreland; fra ord til gerning med forkyndelse, formidling og forplantning i hjerteligt sigte. Redegør næstekæreligst for Deres personligt ansvarlige livs afsmittende effekt, Villy, Søren, Ole og Frank – og ryd da venligst op i fejltagelserne hos de børn og unge, hvis sande, oplysningstrolige, danske livsforstand I har ødelagt. Så skal jeg gerne, så hjerteligt tro jeg kan, deale med Iran og Pakistan, såfremt det er dér, de manglende indrømmelser søger hjem med taxi!!!   

Nå, men, hvor kom jeg fra. - DE KAPITALLOGISKE DRENGE, der voksede op under det uspiselige social-marxistisk-psykopæd-sæds-orienterede paradigmes vilkår, grundet blandt andet kold krig, VAR JO OVERHOVEDET IKKE KLAR OVER, HVAD ÆRLIG VIRKSOMHED i KONGENS NAVN ER omkring VOR HERRELIGHEDS egne FOLKETING i SIN OPLYSENDE RET MED HENSYN TIL LEVEBRØDET og KONGENS MØNT. Og hvordan kan det være? Ja, det har jeg jo lige, tildels, skitseret. (Der findes dog undtagelser, vær opmærksom på det; og det er ikke kun oldefaren i dansk erhvervsliv, jeg tænker på)

EU har i min tid været regeret af parlalatterlige romantisk-demokratiske rets-forestillinger over vore egne, forstandige folketing. Og det er et faktum, hvis konsekvenser først 20-50 år efter går op for landes respektive befolkninger; altså i kødet på Jeres, dermed uheldigvis vore børn. Der er ikke blot tale om tillidsbrud, men decideret dumhed iform af manglende kendskab til, hvordan et, som det lød, overnationalt samarbejde ville kunne fungere. Nu har vi joså trods alt gjort os den erfaring… Men hvordan kan det være, gentager jeg? SVAR: Fordi de åndskræfter, der satte det i gang kom ud af fortidens grusomme historier, der således i forvejen var grundet på angst, sorg og vrede over løgnens eller bare forfængelighedens romantiserende, ja rationelt genererede krige mellem os. Eller med andre ord: Fordi størstedelen af dem, der har hævet deres klamme hyre under navn af EU-samarbejde, sådan set ikke har bestilt andet end at ødelægge hele Europa gennem en nærmest total tilsidesættelse af vore gamle landes sandfærdigt oplysende livserfaringer i blodets bånd, ånd og slægters gang. De traditionelle rødder i Europa har jo ikke et nævneværdigt problem med hinandens unikke skønhedspletter og særegne mennesker, næh, det er det rationelle akademisk-teknokratisk-journalistisk-politiske svins foreningskåde logikker, der løber hele vejen tilbage til romerretten og videre til det oldgræske, der er dødsårsagen. Altså den klassiske kulturarv fra oldtiden. 

Det berører naturligvis også, på grund af latinen, den romersk-katolske kirke, som vi her i Danmark altså sagde farvel til for over hundredvis af år siden. De kongetro skjoldunger kom bare i klemme, fordi ingen fortalte dem/os, at vi også, i sin tid blev bundet et pavedømme på ærmet, der koblede alt sammen på netop foreningskåd vis; hierakisk og systematisk, ja ligesom f.eks. windows-softwaren - og skatteforvaltningen… Og var man tilmed i sin rette hjertelig kongetro forstand som liv- og oplysningsglad menneskedansk person, ja så blev man hylet ud af den med FOLKEkirkens åndssvage forkyndelse af jødisk-jesus kristus-luther-arv i henhold til statens grundlov med plads til SOCIALISTISKE FOLKEting i FOLKESTYRETs navn.  

For i det mindste Danmarks vedkommende betyder det med andre ord, at hele den oplysningstrolige arv, der i sandhed står i vort blod og som vi uvilkårligt, naturligvis virker ud fra, sågodt vi kan, er blevet fuldstændig tilsidesat af den romantisk rationaliserende, matematisk-justitsiale, socialistiske, socialdemokratiserende, ligheds-idealistiske og universalistisk, uniformerende SVINEHUND i Europa; Romulus. SKAM JER og FARVEL SYDOVER, FOR FAKTUM ER, AT DANMARK ER BLEVET MALKET OG UDMARGET AF ET FORETAGENDE, DER HELT FRA SIN BEGYNDELSE OMKRING FOLKEAFSTEMNINGERNE BLEV ERKENDT PÅ SIN OVERFØRSEL AF LANDS-SUBJEKTS-IDEALISME (på grund af angsten for fædrelandskærelighed; jødernes skriftstro iditoi som guds udvalgte slægter og dermed en overførsel via den romantiske kirke-forestilling i sit hedgangne systembyggeri omkring jesus-marie, som forlængst døde Luther gjorde op med; dernæst Hitler, fordi embeds-kulturen i Europa hedder platons romantisk-justitsiale stat og endeligt, fordi man synes det er spændende at læse og studere det samme igen og igen, så vi alle sammen kan blive klogere…og så f.eks. skatteindkrævere i mosens gård kan sidde og udføre deres pligtopfyldende arbejde i henhold til juridisk pligt, ansvar, ret og registrering af SKYLD!!! 


Venlig hilsen, afdøde Glistrup (æret være hans minde og oplysningstrolige indsats for danske folketing), fra en tid, hvor den fatsvage danske befolkning synes det var langt mere spændende at høre om Simon Spies’ ekstravagante friheder – og vi derfor havnede i en krise, der kostede ellers mange gode mennesker og børn livet, ja i ca. tre generationer over én kam, grundet den masseforførende kapital-stats-idealistiske indbildning, der var gående og som jo fortsat tilsidesætter vort i sandhed oplysende livsvilkår som almindelige mennesker af vikongeligt hjerte med agtelse for vore folketing!!! - Luk Ekstra-bladet og henret det dertilhørende klientel på fælleden; også Kim Larsens Linda Friis, Russer Karla med sin støttepædagog, Villi-pilli-pjank, Inga-katinka, ukelele-Ole og Ole-uld-kugle – samt Spaceys flugt udi det blå!!!

Jeg bed en påbegyndt sætning over, så jeg genoptager tråden:

Lands-subjekt-idealisme. BEVÆGELSERNE MOD EU handlede om flere ting, men blandt andet den fare, der kan udtrykkes som erkendt er: OVERFØRSEL AF LANDSSUBJEKTS-IDEALISME TIL VERDENS-SUBJEKTS-IDEALISME alias KEJSER NEROS SINDELAG (især hos de romantiserede, fornuftslogiske, videnskab-politiske traditioner, indtil vi også fandt god måde med det!!!). Eller bare som det også er kendt i pubertetskulturens københavnske autonomi, GLOBALE RØDDER; (del af min roskilendsiske svogers ungdomslivserfaring). - Videre, gentager jeg, vil det fallerende, altså foreningskåde EU-skeptiske FAKTUM INGEN ENDE TAGE, FØREND DE SMÅTBEGAVEDE, DER MÅTTE STÅ I LEDELSE RUNDT OMKRING I DANMARK, tildels også Europa, BLIVER OPLYSTE AF DET VIKONGELIGE HJERTE I NORD.

Hør: Hvis paven ikke trækker sin latinske pik ud af europas drengerøve, SÅ GENTAGER VI I KONCENTRERET BRØD HELE MØLLEN FRA DENGANG HOLGER DANSKE HJALP KARL DEN STORE OG FRANKERRIGET mod de romantiske erobringstendenser og de universaliserende retskrav, samt deres teknokratier og teknologier. Det er Al Pacino og Robert De Niro iøvrigt enig med mig i, i filmen, der knak.

Hermed brød nummer to, pave:

De, kære Pave, skal ikke via latinlegemet sende falsk livsånd ud i det italienske modersmål med sit ærværdigt gamle, fædrende land – og derved melankolisere dem yderligere - for De er ikke Gudfar for alle piger og drenge, nej end ikke én. Dine beføjelser rækker kun til at være kirke i Rom, Italien. For ethvert land må forestå sin egen, hjertelig indrømmende og ansvarlig livsoplysende virksomhed med plads til både traditionelle og nye vidnesbyrd. Og mig bekendt er hverken Italien eller Danmarks egentlige livsoplysende foretagende givet ved navn af kristus-maria op i åndens røvhul, så mennesker ikke kan være som de er født og skabt af gudlivets egne forældre, ejheller finde glæde sammen omkring deres ellers naturligt udviklende kønsliv og forplantende gang. Eller skal vi ligefrem til at have omskåret røvhullet for at kunne finde bølgelængde med jødiske slægtsforetagender fra før vor tidsregning?  

Vi går her i Danmark, ved det gamle danske hjertegode, med Norden, Nordsø-området og Østersø-området. Og vi ønsker naturligvis gode samvirkende forhold med vore nabolande, samt samhandlende forhold med de lande, der også gerne vil udvikle sig i det lange, menneskekærelige, ærligt sande som dermed samfundsudviklende løb. Og det skal hermed være at forstå som en bekræftende opfordring til et hvilket somhelst land i verden, så vi kan få verdens-samfundet og sproget/kommunikationen ned til sin faktiske omgivelse, jaså ret atter kan blive ret i agtværdig sand som ærlig indrømmende forstand - og så lorten ikke bliver tørret af på diverse mindretal, enkeltpersoner eller for den sags skyld et helt andet lands befolkning. For ikke ligefrem at sige tørret af på børn og unge af næste generation, der ellers var i god tro med deres opvækst, med tillid til vore landes ellers kyndigt erfarne myndigheder under hat af oplysende folketings glid med glæden.  – Og IKKE under hat af et juridisk skatte-statsforeteagende krydret med lidt pøbeldemokrati, lidt kultursnak og selvbedragne virksomheder udi kapital-økonomiers åndssvage logikker, vel! - EJHELLER under hat af slim i slam, der ikke kan indse at moskebygning i Danmark er indførelse af satan i hjertet på Jeres børn, dermed i gudlivets eget, i sandhed menneskeligt indrømmende, danske samfund. - Endeligt EJHELLER under hat af den ånd, der generation efter generation, vil have os til at indse deres forpulede gamle ret og som jeg hermed i gudlivets eget navn gerne giver et sådant synagog i nødden, at hele verdens befolkning efterhånden hellere så hele deres forplantningsorgan afskåret.

Nu får jøderne med andre ord nok engang deres ældgamle vilje: SEND SAMTLIGE JØDER HJEM TIL LILLE ISRAEL OG BYG EN STOR FED MUR OMKRING DEM, SÅ DE KAN VÆRE HELT SIKRE PÅ, AT DE EJER FØRSTERETTEN TIL GUDLIVETS HELLIGE LAND, LOV OG RETS DOMME. - Der skal naturligvis ingen døre være i, for ellers kan den nærliggende islamiske omverden heller ikke blive åbenbaret af indsigten: at der med helligt er tale om vort sandseligt helbredende og helende menneskelige kød på jord og ikke først og fremmest jura, tro eller ret. Nææh, for den slags er jo kun underordnet, historisk vejledende, således retningsgivende sprog for et lands befolkning, derfor allerhøjest til for vort frimodige liv i god forstand!!! Med andre ord: Hold Jeres kæft, jøder, for I har aldrig nogensinde haft sand forstand på Gudlivets åbenbarne menneskeliv, naturligt givet som det er. Kun skriftlig indoktrinering, ja det skal I ha’, jeg mener, kniber det med at holde Moses adskilt fra Israel og ligeledes løgnens Gud adskilt fra Livets åbenbarne sandhed i menneskelig forstand? Hvar satans løgnere!!!

Og sådan, sådan og sådan er det, for nu at runde af som tidligere påbegyndt, med etablering af ret i oplysende sigte for en fredelig landsudvikling med agtelse for mellemfolkelig samhandel og udlignings-foretagender til at tage trykket af ophidsede idioter, der ellers ikke helmer, førend frustration, foragt, had og vrede blusser op i lys lue, tørklæderne står om ørerne på os, våben tages i hånden, krig atter er et faktum og hele den næste generation af børn bliver stillet endnu fattigere!!! - Ja, sådan er det jo desværre med åndssvage islam-jihad-krigere, romantiske kors-riddere, windows-soldater, mobiltelefonerede bombninger, talebandere, langskæggede jøder, der græder dag ud-og-ind samt, som just revset hele den fede, ulækre romantiske social-rationalisme, der fortrinsvis løber i kødet på de befolkninger, der ikke kan udvikle sig uden at dræbe deres vikongeligt hjertetro blod som almindeligt menneske af samfund endsige kræve das totale krieg, når de ikke får ret. - Dermed sagt som anskueliggjort: Åndssvage samfundsforhold, der genererer idioti i henhold til gamle magtliderligheders retfærdighedstilbedende selvhenter-arv – og som andre lande så skal rydde op i og betale prisen for, altimens næste generation tabes på gulvet, så ingen og intet livgivende samfunds orden kan vinde frem til gavn for hele jordens befolkning!!!

Tænk taknemmeligt over det, rundt omkring, nu hvor I skal til at identificere finanskrisens baggrunde og det, man indenfor kendskabet til at være forstandigt menneske i oplysende samfund, kalder depression. Ja, altså ikke den slags, som diverse medicinallægelige og psykologiske kunstarter udi kulturklubberne tjener deres brød ved at opretholde, nej, jeg taler naturligvis om de sande former for depression, med andre ord: Løgnens/syge dommes undertrykkelse af ellers rask og rørig, tillige samvittighedsfuld livsudfoldelse til gavn for vort samfunds helbredende liv.
***


Jagten på ressourcer er stadigvæk en uundgåelig driftighed, som menneskelivets samfund søger og ganske enkelt gør gældende i kraft af vor personlige natur, ja, jeg gentager gerne, hvad jeg sagde, nemlig: Vort personligt ansvarlige menneskehjertes natur. MEN FORDI, der heldigvis på glædelig vis ER LANDE I VERDEN, PÅ JORDKLODEN, DER I FREDELIGE PERIODER HAR ETABLERET OPLYSNINGS-KULTUR, OPLYSNINGSVIRKSOM I HJERTELIGT SIGTE FOR HELE SIN BEFOLKNING, DERES MÅDE AT LEVE PÅ, UDVIKLE SIG PÅ MED VIDERE AGTELSE FOR NÆSTEN OG NABOLANDE, HERUNDER VELMENT SAMHANDEL OG ERFARINGSUDVEKSLING – AF SÅDANNE SANDFÆRDIGE OG ÆRLIGE, JA LIGEFREM HJERTELIG OPLYSNINGSMÆSSIGE TILTAGS GRUNDE ER DE PÅGÆLDENDE LANDES BEFOLKNINGER INDSTILLET PÅ, AT JAGTEN PÅ RESSOURCER IKKE MÅ FORVANDLE SIG TIL ROVDRIFT ELLER ANDRE FORMER FOR RÅ UDNYTTELSE ELLER TRUSLER MOD MENNESKERS LIV, DERIMOD SKAL BEKRÆFTE OG BIDRAGE TIL PÅGÆLDENDE, SAMHANDLENDE LANDE ELLER BEFOLKNINGERS OPLYSENDE OG OPVOKSENDE LIV, LOV OG RETSUDVIKLENDE VIRKSOMHED.

Tværtimod, gentager jeg, ønsker de åndskræfter, jeg her giver ordlyd med store bogstaver at løfte menneskelivets samfund op til sin, jeg gentager sin, gudgivne, altså i sandhed medfødte forstand med samtlige åndsegenskaber intakt til fællesmenneskelig fordel. - Verdens-samfundets dagsorden i dag er derfor først og fremmest at fastholde lande ved deres etablerede grænser, så det bliver muligt for pågældende lands befolkning at koncentrere sig om de naturlige ressourcer, de er givet at udvikle et bæredygtigt, oplysende, altså opvoksende samfund omkring – uden at lukke sig om sig selv eller generere had, misundelse eller foragt til næsten og nabobefolkninger. (Og her kommer mit forslag om DANMARKs-bladet ind i billedet i tråd med et krav om overskuelighed og overkommelighed, hvad land og livsoplysende forpligtelse med hensyn til vor videregående samhørighed angår; for vi skal fortsat forløses af de gamle vrangforestillinger, for at kunne tage ved lære af de nulevende gamle menneskers hjertegode livserfaringer i vore respektive lande. DANMARKs-bladet skal naturligvis ikke dyrke en fædrelands-kærelighed, der intet vikongeligt sandt menneskehjerte giver udtryk for, nej tværtimod handler det i højere grad om brugen af vort danske modersmål til at skabe samhørende forståelse og således menneskeværdig agtelse, der kan komme de mennesker, der lever og er på dansk grund til gode. Samt med hørelse for vore nabolande, altså forløsende og udlignende udveksling af de indbyrdes fordomme, der ellers meget let genereres i lukkeland og closingtime).  

Norge har for eksempel olie-millarder at gøre godt med og det har Danmark ikke. Men hør, vi forlader ikke Danmark af den grund, for at æde løs af deres helt sikkert, sikkert, sikkert rige, forkælede svineri, ud fra en selvretfærdig livsopfattelse af, at vi fandme har ret til at gøre som vi vil, fordi vi er fattige og desuden for dumme til at gøre godt ud fra det, vi er givet at gøre godt med i vort land!!! Nej, vi elsker dem på næstekærlig vis, fordi vi holder af dem som mennesker og i det hele taget ønsker godt for Deres samfunds udvikling. Desuden vil vi jo gerne fortsat have mulighed for at besøge de tre trolde i Norge; oldefar og oldemor og lille ollebolle.Sådan er danskernes grundholdning til land, livsmæssig oplysningsvirksomhed og ledelse med menneskelige befolkninger. Og skulle det gå skidt i Danmark, for en periode, ja så er der tale om et indre opgør, der skal høres og oplyses, forløses, så vi kan komme videre med vore slægter og den oplysningsmæssige dagsorden, der står i vort hjerte og udgår fra vort menneskelige, vikongelig hjertetro, blods ånds. Desuden er det vikongelige hjertetro blods ånd givet i hele Norden, altså via sand menneskelig indrømmelse af hjertegodset på vore egne – tilllige rækker det både ind i det engelske, tyske , hollandske, belgiske, luxembourgske, franske, baltiske og russiske samfund. Det gamle Europas oprindelige befolkninger på trods af diverse gamle stridigheder om landegrænser og utopier om folkestammer løsrevet gudlivets egen menneskeslægtsmæssige, altså menneskelivets udviklingsforetagende ud fra stamtræet, Livets eget. Vi tilhører alle Livets eget stamtræ som menneskeslægt, men har jo altså til opgave at leve med hørelse for det på hver vore egne; ved vore liv, lande og samfund.

Sammendrag. Vi fastholder altså vore nuværende danske landegrænser og de mellemfolkelige tilhørsforhold, der historisk er givet derved. Og ligeså vigtigt, vort oplysningsmæssige, altså samfundsudviklende sigte i gudlivets eget navn på jord, ud fra de sandfærdige og ærlige livserfaringer vi har kunnet indrømme i bredden. Omkring vore folketing og med vore uddannelser, som de nu har været og indvirket på os, på godt og mindre god vis. Derudfra håber vi at blive hørt - og tilgivet med tålmodighed, når vi tilsyneladende gør fejl og må udbedre skaderne og forsone os. Altså jeg mener: Grundlæggende er det inderst-som-også-yderst vigtigt, at et land med sin befolkning og den levende samfundsudvikling, der foregår i kraft af vor menneskeslægtsgivne kød, indrømmer det bedste, det hjerteligste og ægte menneskelige som de måtte være givet, for på den måde at kunne bidrage til næsten, pågældende samfunds kæreligt, altså forstandigt oplysende udvikling samt dermed, via helbredende effekt, nabolandene.  
***



Europa. Det europatiske verdens-samfunds politiserende sindelag er vi hverken glade eller stolte af i Danmark. Nej, vi er desværre blevet syge af den romantiske fornufts kulturarv, der historiske set kommer fra sydeuropa, USA, dernæst EU. (Jeg er om ikke andet mærket af det, ja det tror jeg såmænd vi er alle sammen, eftersom den kulturarv også var bevæggrunden til grusomhederne omkring anden verdenskrig, kold krig og f.eks. borgerkrigen på Balkan – med Dracula og muslimsk in mente). Og vel ikke mindst på grund af pavens småtskårne indsigtsniveau i gudlivets eget foretagende på jord, i Nord, samt folkekirkens manglende indsigt i hans forkyndelse af budet via latin-legemet, vi ellers som dansk samfund sagde farvel til for over hundrede år siden. Dén mere eller mindre politisk-og-akademisk-folke-historiske kulturarv er ikke tidssvarende, som man siger, men det er hverken biblen, jødedomme eller koranen jo heller ikke. Og end ikke i al evighed, holder man sig til gudlivets åbenbarne, ja livsbårne menneskeforstand ved sit personligt givne navn og ansvar med sit liv og næstekærelige slægts- som også medmenneskelige vilkår. - Uden skyld er vi dog ikke som nordiske samfund; Nordtyskland, England, Island, Grønland, Baltikum og Skandinavien.

I Danmark er vi især skyld i den romantiske fornufts sygdom i kraft af den stats-kirkelige opfattelse af vort samfund, der regenereres via den akademiske kulturarvs evindelige gentagelser, altså videregående uddannelser i strid med folkeoplysningen og folketingenes kongetro som også hjertetro sigte. Det vil også, med andre ord, sige statsministeriet og hvad derunder hører af institutioner på afladshandlens overførselsindkomst. Og hvad erhvervslivet angår følger en række af de erhvervsdrivende desværre fortsat marxismens grundbegreber, nemlig: Kapitalen og dens logiske termer udi et uskøn sammenrend med justitsiale retslogikker, samt børser og bankers vækstige eksponentialfunktioner i hjernen omkring tal, så regnskaber kan gøres og skylden placeres under trussel om straf!!! Overgår vi så endvidere til Euroen, ja så er jeg bange for, at vi, Danmark, for alvor har tabt den overskuelige, ansvarlig oplysende dagsorden omkring oppebærelsen af kongens mønt, levebrødet, som vi ellers troligt har arbejdet på og for siden folketingene blev til!

Af samme grund har VI samfunds-menneske-folke-kulturelt, altså oplysningsmæssigt set f.eks. intet tilovers for det franske samfunds platonisk-socialistiske arv, der jo som det er velkendt bygger på en rå nedslagtning af deres gudgivne slægters oplysningsmæssige som også derved vikongelige fordring som sandgode menneskehjerter. (Sådan hører jeg troligt de franske bønders reaktion på rationalitetens idiotiske parlala-demokrati i forbindelse med EU og derved vækstens sande bund som også det indre, gammelgode franske hjerte). I danskernes øjne gør noget lignende sig gældende hos de ellers elskelige amerikanere, men altså i kraft af det puberitære, romantiske forbillede, som deres platoniske, foreningskåde USA-statsforetagende genererer ved sin justitsianale tilbedelse af kusse-pik-tro jetjagere med missiler i hjertets ellers medfødte og åbenbarne oplysningstrolige menneskearv.


USA vil ikke nævneværdigt kunne bidrage til menneskelivets oplysende udvikling på jord i mellemfolkelig forstand med andre lande, sålænge de ikke er bekendt med deres enorme mindreværdskompleks udi forskønnelsen af pistoler, homoseksuelle og kejser Neros morderiske kunstarter iform af psykopati, herunder den romantiske fedme henslægt på sofaen jævnfør Speers medicinal-kapital-teknologiske lægestand, der jo videre, som det er velkendt i det gamle lærde europa er underlagt den hippokratiske ed og dermed asklepios slange-helligdom i hjertets ellers trolige ånd. Kort sagt: Svinehundens kulturarv og de mac-donaldiske spiseforstyrrelser, der følger deraf udi masseforførelsens hurtige og hårdtpumpede biler, microsoftice mediering, speed, hash og kokain – sex, drugs and rock’n’roll.

OG DOG: Gud ske tak og dermed lov findes der også sandfærdige og ærlige, hjertetro amerikanere i kraft af indianerne, samt de engelske og dermed nordiske rødder. AND THAT’S THE HONEST TRUTH. Derfor hjælper skandinavien, englænderne, skotterne og irerne, franskmændene og tyskerne dem med at komme ud af puberteten som oplysningstro samfund; altså med at komme fri af de romantiske friheders sindelag og de oldgræsk-latinske statsbygninger, der genererer dem og deres cosa nostra-principper. Ja, vi hjælper jo hinanden, når vi indrømmer og dermed begår os ved vore respektive folkelige forstandigheder, deraf videre næstekæreligt opløftende vort mellemmenneskelige hjertes sindelag, sprog, handel og fortagsomhed omkring vore jordiske ressourcer og næringsvilkår. Og hør, så sker der jo noget godt for os alle sammen på jord og ikke mindst med the fucking whole wide world. God bless America as long as it takes for IT to let the dearly true folkwise love conquer their romantic institutional assholes aswell as categorical inheritance of justitsias either-or-weight of gold. Indtil da må vi vel hellere tage tændstikkerne fra børnene over there. And down there in the popes pipe of fear for islams homoseksual law-religion with no place for mankindly living as the matter of fact is!

I Danmark er hovedopgaven med indvandere af mellemøstlig herkomst, der insisterer på at gøre danskere og det danske samfund til et islamisk-muslimsk samfund – og kun dem - naturligvis at fede dem op i vort frimodigt oplysningstro hjertegods med henblik på senere at sende dem hjem med penge på lommen, så de kan gøre en oplysende forskel i de lande, de kommer fra. Så er vi nemlig også fri for at skulle gøre humanitære indsamlinger og bedrive åndsvag politik i forhold til de lande; til fordel for sandfærdig hjertegod udveksling, agtelse og bekendtskaber mellem hinanden, naturligvis. - Jeg mener, så ses vi igen efter cirka 160 års arbejde og livsførelse omkring oplysende folketing, der også formår at høre efter og udligne – bære byrden – med øvrige, betrængte landes befolkninger i verden. So long og adeiu mohammeds inkarnerede løgnere i Jeres indædte og hadefulde kamp mod jesus inkarnerede løgnere; og med grove universaliseringer og generaliseringer indover udi sit sædvanlige tryk på jøderne, ser man bort fra min livsbårne forløsning af deres vantro, altså dét jøderne har lidt under som ellers hjertegode mennesker, nemlig juvelér-virksomhed omkring skriften, samt massegrave og afskåret forhud i henvisning til ufatteligt forstokkede lov-religiøse opfattelser af gudlivets ellers åbenbarede forsyn med menneskelivet på jord! Desuden i bitter strid med en islamisk omverden, der ganske enkelt har brugt det lille land, Israel, som deres åndelige røvhul og dårlige samvittighed al den stund, at hverken sandtro mennesker indenfor islam eller jødedom nogensinde er blevet åbenbaret af gudlivets egen, naturligvis vikongelig kæreligheds hjertelige forstand.

Gudlivets eget ord i mit vikongelige hjerteblod lyder som følger: De – f.eks. hids-op-og-kom-herned-spyt-tapirerne - er for dumme til at elske og leve fredeligt i åbenbaren og oplysende forstand. Og det kan ikke betale sig at arbejde mere med dem, førend de har fået oplyst deres samfunds befolkninger i en udviklende livsmåde. Deres arabiske sprog er blevet til islam og der findes derfor ikke længere respektive arabiske folkeslag som menneskekulturbærer, der kan høre ordet, Vort kød!!!

Af samme grund, tror jeg, taler en tyrkisk minister for, at de ca. 4 millioner tyrkere i Tyskland først og fremmest lærer tyrkisk – jeg mener, deres ønske kunne derfor meget vel, via indavl i slam, være at underlægge sig hele europas befolkning, ja vesten, ud fra et gammelt indædt had, der imidlertid ikke er andet end kødeliggørelsen af koranens døde forfatteres ånd, folkeviddets vrangforestillinger indbefattet. Altså tegn på en dårlig, alt for skriftstro oplysningsvirksomhed, der med andre ord glemmer menneskets egen, personlige opvækst i svarlighed for vort almindeligvis gode liv på jord. Det samme gør sig mig bekendt - uvidende som jeg ynder at være - gældende indenfor visse kristne, måske især jødisk-kristne kredse. Og det, fænomenet, findes vel også stadigvæk i form af diverse historiske efterladenskaber af den østrig-ungarnsk-rumænsk-tysk-schweizisk-fransk-italienske romersk-romantiske rationalitets universaler, der i afstandtagen til den gamle skriftbårne råddenskab gør alt til et logisk-administrativt, teknologisk-teknokratisk-videnskabeligt sindelag, hvis helt store vanskelighed jo er at indrømme det såvel hjertelige som forstandigt sande til menneskelivets samhørende orden omkring vore almindelige vækst og næringsvilkår!!!

Jeg mener, glemte I lige Livet og dermed at forpligtelser står i forhold til oplevelsen af sand glæde, der forløser og udligner, samt bygger ruinerede samfund op påny i hørelse for vort personligt ansvarlige, såmænd hjerteligt sande som også æreligt ytrede vidnesbyrd? - Skrid hjem og ryd op i slimmen, romersk-katolske-jødiske storhedsvanvittige kristne paranoia-børn af justitsias statsministerier og præsidentale usædeligheder og gør ditto ligeså, persisk storhedsvanvittige muslimske paranoia-børn af tilsvarende usædeligheder, så vi kan komme videre med den vikongelige oplysning, der står i hjertet på den dansk-nordiske befolkning, fordi den står i tråd med menneskelivets naturlige udviklingshistorie på vore egne. – Og som iøvrigt ikke først og fremmest er blevet forhindret af Jer, indvandere og tilkomne, jeg mener indtil også I kom til at stjæle gadebilledet og det oplysningstrolige livsbillede europæisk-vesterlandsk-russisk-og-kinesisk-japansk kulturarv trods alt har holdt gående gennem tidernes skiftende strømninger med sine verdensbilleder. Det skal I vide, børnlil-slam fra Mellemøsten og huske på! Jeg gentager, det er ikke kun eller bare Jer, der vanskeliggør arbejdet med vore oplysende folketing i menneskelivets navn, næh, det er såmænd hver og en, der ikke indrømmer sand forstand i Vor Herres eget, hjertelige navn; jeg hedder Jens Haarup Mortensen og mit liv bidrager forstandigt, per skrift, til oplysningen af Danmarks dagsorden fremover ... 

- Jeg tager det sure med det søde og det hårde med det bløde, så I og Jeres, vore børn forhåbentlig ikke behøver at gøre det på samme måde. En pointe, der handler om, at der findes mennesker, der så at sige redder kastanierne ud af ilden, så ikke al det hjertegode livsarbejde, der gøres rundt omkring nedværdiges bag lukkede døre og under skjulte, fordækte fortsæt, for ikke at sige under indflydelse af romantiske forestillinger om noget så fordummende som revolution på alt og alles bekostning. Jeg mener, det var jo blandt andet det, der foregik under den kolde krig, med sin rationelle celletænkning, blekinge-gade-bande, PLO, socialistisk folkeparti, sen-christianitter, tjaldkultur og nu islam-fraktioners generering af fordomme overfor Vesten, dernæst tilbage igen til Mellemøsten, mv. Folk løber desværre andre folks falske ærinder, fordi de bliver bildt ind, at de selv skal tænke sig om, jeg mener, uden at vide og lære hvordan, ja uden overhovedet at være givet lejlighed til ret at fatte, at der med selvstændighedens krav naturligvis først og fremmest menes, at man skal gøre hjertelig sande indrømmelser af taknemmelighed for livet givet som personligt menneske af vort hjertegods på jord, altså med sine åbenbarende og naturlige dagsordner ved vor driftigheder – krop-ånd-vækst-og-næringsvilkår. Dertil hører vore folketing i det land, man nu lever og befinder sig i. Uden den slags sandfærdige, ærlige og kropsnære indrømmelser kan man ikke komme i betragtning som tænkende menneske, omend nok som et kopiforført liv, der stille og roligt indtages af satans dyriske efterligninger og skuespilleri som faderligt eller moderligt menneske i helligåndsvås, såsom hellig krig!!! – Helligåndens, altså samfundenes værste fjende er stadigvæk løgnen, ja og jadén er jo nærmest inkarneret i visse menneskers kød, liv og samfundsmåde. (F.eks. iform af Islams undertrykkelse af Afghanistans oprindelige menneskeoplysende forstand i sin naturlige udvikling som selvstændigt samfund bestående af en afghansk befolkning af mennesker: Islam-tilbederes kommentar på en kanske, kanske ikke syg amerikansk præsts afbrænding af en gammel bog var halshugning af mennesker, der arbejder i FN-regi. Islam-inficeret hjertekød ønsker med andre ord ikke forstandig udviklende fred og kærelighed i livets levende samhørighed mellem mennesker og landes befolkninger, medmindre det foregår i henhold til Koranen og den skrifttro indoktrinering, der er foregået deromkring. Ja, vi kender det jo herhjemme fra, når vi erindrer os tilbage til det tilsvarende mentale udviklings-stadie, som de befinder sig på som samfund, iform af: De skrifttro bibel-kristnes jødiske dagsorden med det romantiske, tildels romersk-katolske, statssamfund!!! Og det er jo ca. 200-2011 år siden, når man, som man skal, ser bort fra de nuværende kristne fraktioner, der til stadighed ingen menneskehjertelig sand forstand vil være ved på oplysende dansk til gavn for vore folketing, derudfra videre til gavn for verdenssamfundet, først og fremmest vore nabolande og de internationale organisationer, der kan hjælpe os med at blive fri for vanrøgt af menneskeliv, herunder fri for oplysningskulturelle og ledelsesmæssige foretagender i lande, der udstøder deres egne grundet manglende indsigt i menneskelivets naturligvis godmodige, ærligt indrømmende udviklingsforetagende på jord). 

Jeg gentager med andre ord: Jeg savner ærlige indrømmelser, tilkendegivelser og udtryk fra de gamle, almindeligvis hjertegode, arabiske og mellemøstlige kulturer med sine smukke mennesker. Ja, for jeg kan sådan set ikke holde al den angst, sorg og vrede udi åndsvagheder, krig og fordækte udtalelser ud, nu hvor vi var på vej med den kærelige, fredelige og forstandig sandgode indrømmelse af samfundsudvikling mennesker og landes befolkninger imellem! Det vil klæde de pågældende, mellemøstlige lande at kalde deres slægtninge hjem igen, tage sig kæreligt af dem og bygge deres respektive samfund op påny, i god tro, altså i kraft af almindelig udviklende og erfaringsudvekslende menneskeforstand. Ja, det vil jeg ærligt talt blive glad for. – Eller sagt med helt klare transport-muligheder for øje i henhold til den islamiske slim i menneskelivets ellers hjertelige hørelse mellem ørerne her i Danmark: Motorvejen til Mekka er forbeholdt muslimer! Nå, ja, jeg mener, ok, fint nok, for jeg skal ikke den vej, men HØR: så må vi vel hellere gøre samme slags adfærdsregulering gældende her i Danmark, for ligesom at ære samme bølgelængde i den mellemmenneskelige trafik: Kan I selv finde vejen ud af danskernes Danmark - eller skal vi tage ved lære af Jeres rets-opfattelse af Gudlivets eget sigte for menneskelivets oplysende vilkår her på jord; iform af f.eks. drabet på en stemmerets-forekæmper i Pakistan for nylig eller som f.eks. i Libyen, hvor et for nogen, glædeligt opgør med en forældet ledelse, ikke desto mindre straks fører til at unge gør sig erfaringer med at dræbe og derved gør ondt værre; og hvad med kopterne i Egypten, kender de ikke motorvejen til allaaaahs hellige land!!! SKRID!

Det samme gælder iøvrigt den tidligere østblok i Europa: Det vestlige Europa var rigt, ja, men vi brugte pengene på dels fattige i nød, dels til på folkelig vis, altså i væsentlig grad at leve som de rige svin i det platoniske statsborgerskabs klassesamfundne ledelse førhen gjorde, derved lærte os – omend i en ulækker socialdemokratiserende udgave. Endelig, dog i al for ringe grad, blev pengene brugt til bevarelse af den oprindelige, sande og hjertegode vikongelige oplysning af gudlivets bud med al vort, så vi ikke blot fremover atter ville kunne hjælpe til, men også i sandhed komme videre med samfundet på vore nordiske egne. Desuden, ej at forglemme, blev pengene, altså det hårdt tilkæmpede overskud, brugt i kold krig, til at bryde muren ned og forsone os ved blandt andet at opløse den platoniske socialismes arv udi sine justitsianale hankattes rationaler - dem, der lagde grunden til både USA, USSR og EU – jaså VI atter en dag ville kunne komme til oplysende forstand med samfund, efter den næstekærelige lands-indsats slid på os. Det var ikke meningen at I, ellers elsked og ærede gamle folkeslag fra østblokken, skulle skide Jeres egne samfunds oplysningsmæssige udviklings-foretagender et stykke i druknelse af al det dårlige, al den medierende politiske rationalitets sorg med sine mange glansbilleder. Billeder eller forestillinger, som de vesterlandske samfund i mellemtiden genererede i sine egne befolkninger grundet masseforførelsens delvis idealiserende, men også bare videnskabelig-industrialiserende forførelse, herunder medie-teknologiernes udbredelse. Men altså, det måtte vi så finde ud af, ved at bemægtige os medierne, derved opløse de forhærdende eller bare dårligdømmende gamle adfærdsmønstre omkring den ellers hjertelig oplysende stemmeret, hørelse og kommunikation - dels for selv at komme fri af blind propagandistisk-teknokratisk-overvågende brug af masse-medier, dels for derigennem at sætte Jer fri igen og finde en ny samhørig bølgelængde omkring det gamle, sandfærdigt oplysende Europa med sit hjertegodt levende menneskeliv af befolkninger. Danmarks indre ”strategi” har sådan set være at elske sin omverden synd-og-sammen med håb for, at vi som menneskelige befolkninger, i vore respektive lande, ville kunne genopstå i en renere, mere sandfærdig og ærlige, menneskeværdig forstand med de kommende, opvoksende børns samfund.

Jeg gentager: Det var ikke meningen at I skulle valfarte til de gamle vest-europæiske landes EU eller USA som en slags tak for at være blevet befriet fra socialismen-kommunismens-platoniske-stats-rationalitets romantiske grusomheder!!! - Intet fredeligt Europa-Vesten kan nemlig opstå, ejheller videre på baggrund af vore folkehistorier virke, uden de respektive landes sandfærdige og ærligt indrømmede dagsordner med bæredygtige og livsudviklende foretagender. Herunder især opløsningens oplysende opgør med den historiske slave-tænkning, der udløber fra de romantisk ladede institutioner og videnskabelig-politiserende-rationaliserende sproggeneratorer, vi larmende begår os ved  – og omgås med høreværn.

Opgørene handler generelt set om skriftens sindelag og videnskabelige-politiske logikkers ø-dannelser i vor ånd, herunder tildels kirkens, universitetet og statsadministrationens teknokratiske kulturer, men dermed også skolerne og uddannelserne. Altså vore børn og efterkommere i sigte for ikke blot deres livsglade oplevelse og overlevelse, men derved også evne til at videreudvikle vore respektive samfund med kærelighed, fred og forstandig sand agtelse, dermed oplysende udligning i forholdet til næsten. Og i forhold til vore nabolande, når vi taler om folkeviddenes mellemlanding som helligåndsbringende helle for vort rejsemål: Livets menneske i samhørende samfundsudvikling på jord, men i sine respektive lande, naturligvis.

***



Globalisering. Et andet nærliggende ord for det verdens-samfund, der jo altså er opstået på baggrund af de mere eller mindre krigeriske mellemfolkelige omstændigheder i jagten på ressourcer og plads til at leve, som jeg har skitseret, er globalisering. – Når man som jeg, Jens Haarup Mortensen, dels vokser op i en videbegærlig oplysningskultur, dels selv træffer mine valg henadvejen med henblik på, hvordan jeg så kan stå inde for det livserfarende hjertes forstand, jeg er givet og derfor må gøre gældende i min samtid, så bliver termen, globalisering, eller skulle jeg kalde det emnet, måske ligefrem fænomenet, globalisering ret hurtigt trættende. Det samme gælder derfor naturligvis alle de mennesker, der har fedtet deres medfødte begavelse ind i et sådant intetsigende – dels politisk, dels akademisk ladet – åndeligt, som dermed også sprogbrugende vilkår. Op imod den slags har jeg, som enhver anden, jo kun mit ærlige liv, samt resterne af den forstand, der kunne være blevet hel, såfremt jeg ikke havde fundet det nødvendigt at adlyde kravet om at bære forstanden i hjertet og se stort på fornuften!!!

(((Forstand, tro og fornuft er andre, dog mindreværdige ord, for Faderen, Sønnen og Helligånden, som jeg jo så, derfor også har oversat til henholdsvis Gudlivet, Mennesket og Samfundet i lyset af vort, herunder det danske modersmål og folkeviddets fædreland. Dels også med håb for derved at kunne bidrage til oplysningen af den universitærstatsborgerlige akademikerstand, embedsstand og præstestand eller bare skriftbrugende virksomhed i landet, Danmark. Videre, hvad de bærende danske institutioner angår, førte det til oversættelsen, præciseringen af vort oplysende lands-samfunds grundlæggende, altså i al evighed opretholdende livsforetagende: Kirken, Kongen og Folketingen. - Desuden kan man sige, at de tre førstnævnte distinktioner i denne parentes, kommer af den klassiske oldtidskundskab, der har været dyrket i det danske, mig bekendt også i det tyske og inden vi får set os om, europæiske. Ofte i konflikt med treenighedslærens gamle spørgsmål på europæisk grund, samt deres mix og biks med sprog, dialekter og diskussioner om magt, evner og åndsegenskaber. Af samme grund har jeg næstekærligst placeret dem kropsligt; Forstanden er hele kroppen, hele livet igen – opvækst og oplevelse. Troen er hjertelivs-erfaringen som personligt menneske – at leve med lidenskab, lidelse, indrømmelse og erindring. Fornuften er fortagsomheden, virksomhed eller bare udveksling – energien til at kunne, skulle gøre og overleve formålstjentligt, altså med øje, tak og tanke for al vort. De er placeret kropsligt, fordi man ikke skal tænke så meget over det, men derimod, istedet for, snarere bare sandse, leve og vokse sig vej frem ved sit navn, sin gode forstand, sit hjertemod og lystige kød på eget ansvar for vort. Og grunden herfor, min kropslige placering af de nævnte ord, ladet med forvirrende historisk gamle forsøg på begribelse, er klar: Gudlivets åbenbarne sandhed i menneskekødelig forstand, altså med ordets udtryk derfor, hermed sagt og benævnt på skrift. Altså, jeg mener, man kan jo ikke sige hele gudlivets menneskelevende foretagende på jord, men dog alligevel tale for, at det i al evighed må gå os godt fremover gennem indrømmelse af vort medfødte forsyn, vort livs sande person som værende livets eget menneske på vej med sit oplysende bidrag.– Åbenbaringen handler om åbningen af menneskelivets sind for vort kød i sit livsglade også kaldet rette, ja naturlige element på jord. Derigennem kan man så blandt andet gives indblik og klarhed om sin unikke, personlige krop og forstand, livsopgave og egenskaber, i lyset af vort nærværende samfund. F.eks. er stemmeførende åndsegenskaber noget, der falder mig lige for og derfor også kropslig hørelse. Det betyder blandt andet, at jeg kan opleve ånd i skrift og tale. Måske også fordi vi har en skriftskultur gående i vort samfund og som jeg så er havnet i og har mit hyr med. Man kan sige: Det er ikke blot ordene, der betegner vor hørelse for mening, men også måden, de serveres – siges, tales eller skrives på – i lyset af vor omgivelse, hændelserne, vore samtidige medmennesker og deres interesser. Skriften er jo nemlig ikke ordet, vort kød, næh, naturligvis ikke – og dog kan ordet, vort kød, her med dansk stemme i håndens skrift, høres gennem mit hjertelige køds medierende udtryk derfor. Mit hjertelige kød er jo nemlig ikke isoleret som individ, men almindeligt slægt- og livserfarende gennem oplevelser med livet på jord og mennesker, jeg så glædeligt varmt kan indrømme; desværre så også knap så gode oplevelser, som jeg naturligvis også føler ansvar for at omvende og forløse mig og danskerne af, af hensyn til al vort fremover. Det kan have sine fordele at kunne høre vort hjerteligt levende menneskekød i skrift, ganske som et brev giver lyd fra sig. For de fleste, der imidlertid aldrig findes alligevel, er det kanske nok lidt krævende at beskæftige sig med, men øøhhh , tjaaah, vil I hellere have, at de sidste 2500 års stridigheder omkring hellige skrifter, samt ideologiserende, poldannende, partisk politik fortsætter udi i sine uendelige degenererende krige og håbløse bølgelængder mellem os? – Hvornår er mit skriftlige udtryk eller mine sætninger henholdsvis forstandige, tro eller fornuftige? Og hvornår er det i treenighed, altså åbenbart et helligt livgivende, helbredende og helende eller forløsende udtryk for og til helligåndens samfund mellem os, givet som det jo er i gudlivets eget navn af Vor Herre: jeg som mennesket Jens i kærelighedens forstandige navn og dig som menneske ved dit navn, land og liv med sin kulturhistoriske baggrund, på tilsvarende vis?)))
 
Nå, men tilbage til teksten. - Der er flere, der som jeg på min vej med samfundet, sådan set forlængst var blevet klar over, at jorden var rund. Jeg tilhører så ganske vist dem, der stadigvæk med god samvittighed ville kunne sige, at jorden er flad, men det, den kommentar, handler mere om hvilken ånd, der skal råde i vort nærværende, hjertekære livs forstandige udvikling med det danske!!! - Skal det være de uhyre universaliserende intelligenser med deres overhørelse af eget livs oplysende ret i hjertet, dermed tillige næstens tilsvarende, altså spastisk lammede begavelser mærket af naturvidenskaben-den klassiske arkitektur-ingeniørkunst-politisk-statskundskabelig-akademiker-teknologisk-teknokrati-i-slam-samfundets logikker – eller skal det være de oplysningtroligt lærde og almindeligt lærende indenfor dansk krop-og- åndsliv med folkehistorisk tæft og hold kæft, der taler ud af vort vikongeligt hjertetro som derved også mennesketro blods ånd? Eller man kunne sige, hvilken oplysende ånd og sprogbrug (ord og handling/retning/livsmåde), skal sørge for, at benævnte ånds-sproglig-logisk-billeddannende konflikt ikke bliver til et absolut enten-eller-valg som min skitsering opstiller det. Dermed sagt naturligvis ejheller til et enten-eller, der forplanter sig udi eksponentialfunktionernes vækstlogikker i hjernen med plads til uendelige mængder af data som var der tale om penge, pik og panik, vi så bare lige mangler at forske lidt i hos rotter, indtil vi har fået de syge, svage og dårlige dommes bivirkninger under kontrol-lortnok!!!

Sidstnævnte, de oplysningstroligt lærde og almindeligt lærende i livet, har det om ikke andet kedsommeligt svært, fordi de naturligvis føler sig forpligtet på at oplyse de mange, der sådan set ikke bestiller andet end at sprede falsk viden og indsigt, fremfor at indrømme at vi forlængst er blevet udsat for den slags klarheder, som de kommer med og debatter omkring, sagde kommandanten. - Jorden er rund, ja, men som jeg tidligere har sagt på anskueliggørende vis: Min bedstefar var sådan set ligeglad med det faktum, når han skulle køre på marken. Eller mere præcist: Det var vel sådan set en deprimerende, energikrævende, tanke at skulle gøre et såbed klar ud fra tankegangen om, at man så samtidigt kørte rundt og rundt og rundt på jordens overflade og med jorden… – Velbekom Jer, der i vesterlandsk videns-tradition ikke har kunnet fatte, at Jeres hele livs begavelse både er kørt og smurt ind i, og således fortsætter, et videns-teoretisk, logisk-idealiserende, ofte matematiserende og justitsialt-politisk sprogbrugende paradigme, der forlængst har bevist sine fattige følgevirkninger i forhold til menneskelivets oplysende samfundsudvikling omkring vore folketing; kropsnære og jordnært udviklende færdigheder omkring vækstgrundlaget med agtelse for almindelig tro, personlig menneskeforstand samtidig.

Globalisering skal ikke desto mindre opfattes som et slags kompromis, der skal tilvejebringe liv og glade dage i hver vore lande med sine befolkninger; et erfaringsudvekslende kompromis, kunne man måske kalde det. At jeg så mener, det grundlæggende er idiotisk i kraft af sine universaliserende-matematiserende satelitbørns data-logikker kan vel så – i mørket af globaliseringen – være lige meget!!! Jo, for jorden er jo stadigvæk rund og det kan jo ikke komme mere bag på mennesker end som så, når de så, dernæst bliver præsenteret for, at vi alle sammen går og må finde os i globaliserede vilkår. Jeg mener, de - altså dem, der ikke ved bedre og aldrig lærer det, sålænge ingen hører efter - skal jo stadigvæk hen til vandtanken og tænke på, hvor de finder til den næste bid brød. Og hvad skal vi ellers gøre ved det? Skal vi stoppe jordens rotation!!! Eller kan vi ikke legitimere det ifølge klimaforskningen!!! Eller er det hjerneforskningen i rottehjerner, den er galt med!!!

Stikker man lidt dybere i sagens kernede smør, istedet for bare at gøre alt og alle til grin, så kan man dog også være heldig at indse noget nyt – et nyt vidnesbyrd, et ny håb for jordens mangfoldige befolkninger og vore indbyrdes forhold, vore måder at hjælpe og blive i stand til at hjælpe hinanden på. Under hat af globalisering, altså i forlængelse af kloden og alverdens rundtenommers opdagelse, har vi, som mennesker, ganske vist mødt hinandens forskellige befolkningsgrupper, samfund. Og vi har bekriget hinanden, ja desværre, men også sat gang i arbejdet omkring madvarer og bolig – og elsket hinanden, ja. Men HØR: Gennem de hændelser har vi også udbygget et breddere kendskab til alverdens befolkninger og verdenshandlen mellem os. Vi har udbygget bedre transportmuligheder, vi har søgt, tildels sørget for at opretholde orden, bygget huse og byer til velstand og gavn for mange mennesker og landes liv fremover. Vi har søgt at etablere menneskerettigheder, så samfund ikke skulle ligge under for degenererende, til tider ligefrem hadefuldt idealiserende skriftbrug med følgelig falske rets-normer i al uendelighed, derved til videre løgnagtig forpestning af al anden og alle andre forsøg på en oplysende livsudvikling i al evighed til gavn for livets samfund af mennesker fremover. Ja, en livsoplysende udvikling, der ellers ville kunne gøre os fri af religiøs-politiserende-videnskabeliggørende tomgangs-snak og samtidig sætte os i gearet videre med osen bagud til grusomhedernes samfundskulturelle arvesynder. Jeg mener, kendskabet til denne eller lignende skitseringer af menneskelivets udviklingshistorier er grunden til globaliseringen. 

Og kan man ikke lide dét, jamen så værsgo da, så fortsæt bare de næste 2011 år med at kneppe rundt i Gudlivets sande budskab i henhold til islam-slimmen, omskårne jødepikke, helveds-kristne og satans selvretfærdige katolikker smurt ind i mafiaos melankoli af selvsamme grund. Knep da bare løs i henhold til Koranen, Biblen, Karnov, Cosa Nostra, Muslimske Broderskaber, Rockerbander og Metusalems Israel - knep, æd, æd, æd, dræb, slåes, had, ja, for det er I jo bedst til, det véd ethvert barn af Gudlivets åbenbarne kæreligheds forstand, der vokser op på jord da efterhånden!!! – Muslimsk, jødisk, katolsk og protestanstisk ånd skal ud af Danmark (og Europa) og tilbage til deres "elskede", ja altså deres sædvanligvis troligt identitets-skabende arvestridigheders synder i skriftlighedernes lovgivende grundvold af flåede tomaters helende hjerte!!! Hvis altså den vikongelige oplysning af vort hjerteblod til forstandig menneskeånd med sine folketing skal kunne vinde frem i Danmark; og tilsvarende i Europas og Verdens respektive lande med sine godmodige befolkninger.

Men de, benævnte åndskræfter, kan jo også bare holde lav profil under dette oplysningsmæssige opgør på dansk-europæisk grund, ja, for så vil det jo også komme deres, sædvanen tro, inkarnerede fortalere tilgode efterfølgende, samt de respektive rødder de er givet og kommer af, dog ikke magter at indrømme i gudlivets eget i sandhed forløsende navn og dermed sagt ejheller magter at indrømme til gavn for deres respektive folke-kultur-historiske menneske-livsoplysende lands-samfund i verden, på jord og i henhold til vore nuværende, internationalt anerkendte grænser. Det vil dermed også blive langt lettere at få taget de opgør, der SKAL tages med folkekirken, herhjemme i Danmark. Altså gøre det muligt atter at få Den Danske Kirke tilbage på nordiske hænder i hørelse for vort vikongeligt sande hjerte, modersmål og fædreland; kirken, kongen og folktingene, vor oplysende menneskearvs samfundsvirke. For des før vi kommer ind til det ærinde og begynder at virke ud fra det, jo bedre kan vi i sandhed hjælpe og bidrage til opkvikkende helbredelse af nødstedte, så de på god vis selv kan tage affære, komme op og videre – og altså i langt højere grad undgå at stikke den berømte pind i lorten endsige løbe, snushanen, Mickey Mouses ærinder. Rap, rap, sagde Anders And.

Min udlægning af globalisering lyder måske så lidt i samme retning som jeg allerede har skitseret det ved brugen af ordet, verdens-samfundet. Men, lad mig så sige det sådan her: Hvor Livet jo er et ganske klart faktum, nemlig en hellig betegnelse for alt det livgivende – og hvor verden jo så er en betegnelse for det kendskab, den erindring eller oplevelse, der finder sted i kølvandet på vor, menneskelivets færden på jord; herunder den erfaringsgivne motivation til at lade en form for agtpågivende verdens-orden gøre sig gældende mellem lande og deres befolkninger – så er globaliseringen en betegnelse for den formidling og handel deromkring, der sker med afsæt i det ønske, herunder ønsket om at fastholde os ved de hjertegode livserfaringer, vi hver især har gjort os indtil videre. Der er med andre ord åndskræfter på tale i vor hjertelig sigtende erfaringsbank med land, liv og samfund i sin dels bare godmodige, dels pligtopfyldende udveksling med omverden. Og ytringer, der taler ud af den erfaringsbank, til tider også kaldet folkeviddet ved lands navn og herkomst, kunne f.eks. lyde på følgende:

Såfremt vi ikke formår at fastholde os ved vore respektive lands-samfund og anerkende hinandens tilsvarende, når der er behov for det - jaså kan vi ikke koncentrere os om, altså finde ro til at udvikle, oplyse og opløfte, vore respektive befolkninger i menneskelivets glædeligt virksomme og samhandlende navn. Nej, for vi er jo allerede klar over, at vi efterhånden har levet med en uskøn, mere eller mindre selv-genereret krig-fred-krig-fred-logik i umindelige tider, der videre, med andre ord, ingen ende synes at ville tage. Og da, under sådanne åndelige som også utaknemmelige, tildels institutions-båren viden- og indsigtsvilkår, vil der ingen nye vidnesbyrd kunne opstå og komme til os, så vi på kreativ vis vil kunne finde fornyende vækstvilkår at leve, arbejde og dele vore glade liv omkring. Næh, tværtimod vil vi da gro fast i misforståede termer og opfattelser af tingenes tilstand, uden ret at tro, vi ville kunne gøre en forskel med det hjertegode vi nu er givet indenfor rækkevidde og således kan indrømme al vort i kraft af.   

Det er klart at de såkaldt internationale organisationer spiller en central rolle i globaliseringens foretagende, som beskrevet. Også med hensyn til at finde måde med tingene og sørge for, at hensigten med deres handlinger er lødige, altså bliver hørt blandt landes befolkninger. De har som jeg også har påpeget en historisk baggrund, der sådan set står i vore respektive, menneskelige og mellemmenneskelige folkevid som et hjertefølt og agtværdigt sigte for fred og oplysende, bæredygtig liv- og samfundsudvikling, jorden rundt. - EU-samarbejdet blev f.eks. etableret i kølvandet på Det Europæiske Fællesmarked, EF. Længere tilbage handlede det om Stål-og-Kul-Unionen, der videre omhandlede blandt andet tyskernes adgang og brug af sine industrielle ressourcer til krigsproduktion. Sådan hænger det historisk sammen ud fra faktiske, ganske grusomme hændelser, i det europæisk livs slægter, samfund og regeringsforhold. Vi kan have hver vor version af det i de europæisk lande, men der er overordnet set ikke længere tvivl om, at vi VIL kunne leve fredeligt godt, side om side som lande og befolkninger, der gerne vil samhandle og udveksle erfaringer, liv og glade dage – dog ikke forbrydere, bedrevidende ånder og lignende, såsom religiøse fanatiskere, der ikke agter pågældende lands oplysningsmæssige udvikling med sin oprindelige befolkning og de historiske efterladenskabers efterslæb, som kun vore respektive modersmål kan opløse og oplyse. Derfor irriterer det os også, som det lille Danmark, vi er, at vi, som danskere lærer både engelsk, tysk, tildels også fransk og russisk, mens englænderne f.eks. ikke lærer dansk. 

Jeg mener de engelske øer er langt tættere forbundet med nordens natur end deres befolkninger måske er klar over. Desuden gik min far ud af syvende klasse og er altså, således givet som eksempel, ikke vokset op med et flersprogligt åndsvid; når hænderne og interessen var igang, så kom det forstandigt nødvendige sprog af sig selv. (Sprog-og-ånd er desuden et velkendt tema i den danske folkeoplysnings-kultur. Og sagens kerne her kan yderligere, med fremsyn, anskueliggøres ved forslaget, kaldet DANMARKS-bladet, jeg har fremlagt på min blog og google doc i lyset af vort - og sendt til Danmarks Folketing).

Og NATO tilsvarende. Nato blev etableret omkring Berlin-muren, kan man sige. Og modsætningen var WARSZAWA-pagten, den daværende østbloks forsvars-alliance – kommunistisk-leninistisk-stalinistisk-socialistisk idealisme med ledelse udgående fra Kreml. Et logisk-rationaliserende sindelag, der imidlertid finder sit ophav i den oldgræsk-romantiske-og-videnskabelige arv på europæisk grund og som det halve af europa, især tyskerne og russerne, senere USA, så blev fanget ind af på storhedsvanvittig vis. Nord- og vest-europa kendte imidlertid også sin oplysningstrolige folkehistorie og kunne derfor optrævle de romersk-katolske-protestantiske-jødiske løjerligheder i det politiske, samfunds-bestemmende, teori- og retslige landskab. Og det førte så til en god udvikling; ikke mindst med f.eks. Putin, ja jeg synes, at han har gjort det godt med hensyn til at få gamle moder Rusland ud af den kolde krigs rådne ånd. Ligeledes gælder det Anders Foghs tiltag med udviklingen af NATO som et internationalt beredskab til fred, der – tænker vi os om – forhåbentlig med tiden kan blive mere og mere våbenløs og altså overgå til specialiserede humanitære indsatser. Ja, indtil det kan slumre hen, fordi vi da, som verdenssamfund, altså i hver vore lande, har fået styr på at tage menneskelige og folkelige konflikter i opløbet via kommunikation og kraftige menneske-samfunds-oplysende foretagender.

Sidstnævnte havde jeg håbet på, at mit liv kunne gå til i sin tråd med det danske, Danmark.

***



Og nu er det vist nok herfra og for denne ombæring, men lad mig slutte med følgende:

DANMARK anerkender det internationale samfunds organisationer ved deres fredssigtende, liv-og-menneskeoplysende, derved udviklende indsatser befolkninger og lande imellem. - MEN vi insisterer dog fortsat på: At ethvert land i verden må sørge for sig og sine, altså en sandfærdigt indrømmet, oplysende landsudvikling med sin befolkning. - DANMARK, med sin gamle danske befolkning, kræver med andre ord sin ret til at fortsætte den oplysende og oplevelsesrige bevægelse som Vort samfund bygger på: Samhørigheden af Faderen, Sønnen og Helligånden, henholdsvis Kirken, Kongen og Folketinget, henholdsvis Gudlivets indsigter, Menneskelivets indsigter og Folkeviddets indsigter. Og det kan ikke omstødes, dog udvikles udi mange nye vidnesbyrd og livsgode foretagender ad personlig svarlig, menneskelig indrømmet vej med Vort.

Hvad mit videre hovedærinde, der også er en opfordring til Danmarks befolkning, angår, så trænger danskerne til at få klare svar, dermed klar forstand på vort eget samfunds livsudviklende vej – uden at skulle ligge under for en hel masse internationalt gallimatias, der først skal stemme overens. Men vi er dog også godt klar over, at det kræver indrømmelser fra andre lande, ikke mindst det romantiske EU. For tiden er det nok engang det danske modersmå, vi kæmper for. Og det skyldes ikke, at vi ikke kan lide det tyske eller engelske eller franske eller italienske eller spanske, vi fortrinsvis har lært og kender til. Ejheller, at vi ikke kan finde os i den ensidighed, hvormed visse af de lande sprogligt set gør sig gældende. Nej, det skyldes fortrinsvis, at det sande danske hjerte af vor vikongeligt oplyste gamle Danmark, ikke ret kan komme til sin personlige forstand, dermed videre finde vej til vort menneskeoplysende folkevid, når vi samtidig skal rengøre al den romantiske snavs, der gør sig gældende i vore nabolande mod syd iform af de institutioner, vi har tilfælles!!!  - Jeg mener, vi er jo kommet fri af den storhedsvanvittige, romantiske rationalitets universitære ånd i Europa-Vesten, der bekymrer sig om hele verden i universets termer,  fordi landenes befolkninger ikke formår at indrømme sand  menneskelige forstand ved deres modersmål til forløsning, opløsning og oplysning af deres respektive lortekulturelle foretagenders justitsiale røvhulsånder og religiøse retsutopier, ik’ sandt!!!

Må LYKKEN være med de forstandigt sandgode menneskehjerter jorden rundt. 

Og må ikke mindst de mellemøstlige lande ved deres ellers forstandigt gamle hjertegode begynde at tale for sig selv som livsoplysende samfund, så det kan høres…dermed hjælpe til med den personlige ytringsfrihed og ellers hjertegode handling i oplysningsmæssig forstand: til gavn for al vort; vækst og trivsel jorden rundt. Dog til stadighed ud fra hver vort som person, dermed i ansvar af hver vore lande, ja, på hver vort ærligt indrømmede, derved også faderligt oplysende modersmål i SIT sigte for sandselighedens menneskelige udvikling af VOR FORSTANDIGT GIVNE, SANDE LIVSÅND OG MENNESKESYN. Den oplysningstro livsførelse med dertilhørende ytringspligt/-frihed handler jo netop om dét, nemlig, med andre ord: At lade barnets livsbårne potentiale komme til sin personlig ansvarlige forstand, sin ret, som voksende menneske, der kan svare for sig og sit af godmodig holdning i sigte for ordets lys, vort menneskehjertelige samfunds livsglade kød. Og derved bidrage åbent og ærligt. 

Først når eller bedre sagt, i fremme af en sådan opvækst omkring kropsnære og jordnære forstandigheder, tror jeg, at vi behørigt kan høre og håndtere hinanden på tværs af sprogkulturelle forskelle, med andre ord begynde at høre den samme liv-og-menneskeoplysende helligånd i hinandens modersmål og respektive baggrunde. Ja, for vi véd jo allerede, at vi er af samme slags, nemlig mennesker, som indrømmer sig ved sandselighed, der giver næring og erfaringer, vi må tage vare på, så de virker helbredende og godt til gavn for vort nuværende, levende livs samfund, derigennem til vore efterkommere. 


Næstekærelig hilsen, Jens Haarup Mortensen


(RED.: Der er foretaget mindre rettelser i teksten d. 7. april 2011 af hensyn til det mundrette, vor hørelse og almindelig præcisering. Intet af det, der først er sagt og udgivet af mig, bliver fjernet.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar